Foto: TV2/Lorry

1 af 2

Daniel Agger stopper i Brøndby

En ægte klublegende forlader Brøndby.

Når Daniel Agger løber på banen i aften til kampen mod SønderjyskE, så kan det blive den sidste kamp i den blågule trøje. 

Daniel Agger stopper nemlig i Brøndby efter denne sæson.

Læs også: Fans siger farvel: Så meget betyder Agger for Brøndby

- Brøndby IF har fyldt meget i mit liv. Det var her, jeg blev "voksen" - både som fodboldspiller og som person. Jeg vil gerne sige tak for den venlighed og støtte, jeg altid har mødt i klubben og på stadion. Det vil jeg aldrig glemme, siger Daniel Agger i en pressemeddelse på Brøndbys hjemmeside. 

Daniel Agger startede i Brøndby IF tilbage i 1998, og kom på fuldtidskontrakt i klubben i 2004. 

I 2004 og 2005 blev han kåret som årets talent i Superligaen, og året efter blev han på baggrund af sin succes solgt til engelske Liverpool.

Men i 2014 vente han atter retur til sin danske hjerteklub, hvor han har spillet to sæsoner, inden han altså nu siger stop.

- Jeg havde håbet, at jeg kunne slutte i klubben med at vinde trofæer. Det ærgrer mig, at det ikke lykkedes, fordi fodbold handler om at lave resultater og opnå noget. Men jeg må også kigge indad og sige, at jeg heller ikke selv har ramt mit topniveau - blandt andet på grund af de skader, jeg har kæmpet med, siger Daniel Agger.

Han vil nu bruge den kommende tid på at overveje fremtiden.