Cyklisterne indtager Nørrebrogade

Cyklisterne har for alvor indtaget Nørrebrogade. Helt nye tal viser, at der hver dag er omkring 7000 flere cyklister på Nørrebrogade i forhold til samme tid sidste år - inden forsøget med begrænsning af biltrafikken gik i gang, fortæller P4 København.

Det er en stigning på 25% i forhold til sidste år og sådan en succes skaber grundlag for se på, hvor i byen den slags tiltag ellers kan fungere, siger Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam.
De forretningsdrivende på Nørrebrogade deler dog ikke kommunens optimisme, fortæller formanden for Nørrebros Handelsforening:
- Du ser meget få cyklister, der kører med en kasse øl. Og du ser meget få cyklister, der kører med 20 liter maling. Det gør man ikke. Det køber man andre steder, hvor man kan parkere sin bil. Og det er dét, der flytter omsætningen væk fra Nørrebrogade, siger Hans Mejlshede, formand for Nørrebro Handelsforening til P4 København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik