Foto: Copenhell

Copenhell gør status på rekordfestival

Danmarks største udendørs metalfestival er slut. Festivalen startede i 2010, men har aldrig før været så besøgt, som den var i år.

System of a Down, Slayer og Prophets of Rage er bare nogle af de navne, som i weekenden har fået mere end 23.000 mennesker til at headbange på Refshaleøen.

For 7 år i træk blev festivalen Copenhell afholdt, og i år var der meldt totalt udsolgt.

Læs også Massiv kø til Copenhell: Nu starter metalfesten

- Copenhell er nu en af Danmarks største festivaler, og som det plejer har der været en fantastisk stemning blandt publikum, siger Jeppe Nissen, der er festivalarrangør.

Copenhell er nu en af Danmarks største festivaler, og som det plejer har der været en fantastisk stemning blandt publikum.

Jeppe Nissen, Festivalarrangør, Copenhell

Til trods for, at vejret har været svingende i løbet af weekenden, så var det ikke noget, der skræmte publikum væk fra Refshaleøen.

- Der var noget regn, men det var ikke noget, som det seje Copenhell-publikum ikke kunne klare, siger Jeppe Nissen.

På årets festival var 42 forskellige bands, som i løbet af 3 dage har givet den gas indenfor kategorierne rock- og metalmusik, som er det, festivalen beskæftiger sig med.

Læs også Se unikke Copenhell-koncerter på TV 2 Lorry

Ifølge festivalen selv er festivallen overspækket med med underholdning, ond kunst, djævelske hangouts og forvreden metal – alt det, der ikke fås nogen andre steder.

I alt 2000 frivillige hjælper hvert år til med, at gæsterne får den bedste oplevelse, når der spilles alt fra hård rock til dødsmetal fra de tre scener Helvíti, Hades og Pandæmonium.