Copenhagen Street Food lukker: Her vil nyt marked åbne

Et nyt koncept er ved at tage form.

02:37

Det populære madmarked rykker teltpælene op ved årets udgang

Det nye koncept skal ligge længere nede ad kajen. Foto: Presse

Foto: Presse

Foto: Presse

Det populære madmarked på Papirøen lukker 31. december 2017. Foto: Torben Christensen - Scanpix

1 af 5

De mange madboder i hallerne på Papirøen har siden 2014 serveret 'street food' til sultne københavnere og turister. Men den 31. december i år lukker Copenhagen Street Food i sin nuværende form. Det skyldes, at en tidsbegrænset lejekontrakt udløber. 

Men nu er der gode nyheder til de madhungrende københavnere. Initiativtageren bag madmarkedet arbejder på et nyt koncept et stykke længere nede ad kajen. 

Læs også Københavns nye drejebro har fået sit navn

Det er planen, at det nye madmarked skal ligge i hallen Riggerloftet. Men størstedelen af det lejede areal er udendørs. Det nye marked skal drives af garvede iværksættere og studerende. 

Placeringen ligger blot 2,5 kilometer væk fra den gamle hal på Papirøen.

Læs også Københavnsk madmarked hyldes som et af Europas bedste

Afstanden afskrækker ikke Christian Herksind, der er administrerende direktør i ejendomsselskabet Refshaleøen: 

- Når aktiveteterne er gode nok, så kommer folk. Og jeg kan bare konstatere, at for syv år siden, var der ikke engang et vejskilt, der viste til Refshaleøen, siger han til Berlingske. 

Kontrakten mellem Refshaleøen og Copenhagen Street Food løber de næste ti år. Det er planen, at det nye koncept, der ikke kun vil indeholde mad, skal stå klar i påsken 2018. 

Læs også Nyt højhus skal være højere end det højeste

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret