Foto: TV2/Lorry

Cimber Sterling begæres konkurs

Alle flyvninger er indstillet fra torsdag morgen, oplyser Cimber Sterling, der nu drejer nøglen om.

Flyselskabet Cimber Sterling begæres konkurs. Ejerne ønsker ikke længere at understøtte selskabet, oplyser Cimber Sterling.

Konkursbegæringen er indgivet til retten i Sønderborg tidligt torsdag, og det betyder, at alle flyvninger allerede er indstillet.

Cimber Sterling er registreret i Rejsegarantifonden, så kunderne vil kunne få billetprisen refunderet, oplyser selskabet.

Hvis kunder derimod er i udlandet og ikke har købt konkursforsikring, er rejsen tabt, lyder det.