13:43

Søndagsmagasinet: Christianitternes Christiania.

Christianitternes Christiania: Hvad nu?

Pusherne er smidt på porten af Christianitterne. Mens politikerne snakker om holdbare løsninger, går livet videre i den snart 45 år gamle fristad.

- Hvis I vil støtte Christiania nu, så lad være med at købe jeres hash herude, sagde Risenga Manghezi, da han som talsperson for fristaden kunne annoncere christianitternes rydning af Pusher Street fredag den 1. september.

Udadtil, har Pusher Street været symbolet på Christiania.

Indadtil, har det længe været den gade, christianitterne ikke går forbi med barnevognen.

  Foto: Lorry

- Der er ikke mange, der kender til de her små oaser herude på Christiania, siger Barike Valta, da vi møder hende til en snak om, hvad hendes syn er på den snart 45 år gamle fristad.

Med sine 34 berømte og berygtede christianshavnske hektar har de fleste har en holdning til den snart 45 år gamle institution Christiania.

Vi har ikke nulstillet Pusher Street for, at det bare skal opstå igen i samme form, og vi så skal vente på noget vold, for at vi igen skal have en diskussion, som ikke kjommer ud i noget

Risenga Manghezi

I 28 år - Siden hun var to år - har Barike Valta selv boet på Christiania.

Hun er ked af, at turisterne på fristaden ofte bare bevæger sig i området omkring Pusher Street.

 - Det er en skam, for prøv lige at se det her. Det er det her, der er Christiania for mig, siger hun til os, mens vi går forbi blosterplantagen ved hendes barndomshjem i området 'Børneengen'.

En by i byen

Der bor cirka 760 mennesker på Christiania - 130 af dem er børn.

Med fællesmøder, fællesspisning og fælles børnepasning i den lokale børnehave kender christianitterne alle sammen hinanden ved fornavn:

- Jeg kan huske, at det var en af de ting, da jeg mødte min kæreste, at det kunne tage en evighed, fordi jeg stopper op og siger hej til alle, siger Barike Valta til os, efter vi igen bliver stoppet af en forbipasserende, der ville hilse på hendes datter i barnevognen.

Den larmende nabo havde vokset sig stor

Den hidtil største politindsats mod hashhandlen i gaden blev sat ind tilbage i 2004, hvor politiet rev boderne ned.

På trods af en årelang politikamp vendte hashhandlen dog hurtigt tilbage.

Og pengene til hashboderne blev ved med at fosse ind, samlet set op mod en milliard kroner om året. Ifølge christianitterne selv, blev miljøet omkring gaden fortsat mere og mere råt.

I september 2012 iværksatte Københavns Politi så Task Force Pusher Street.

Deres første træk var at ramme pusherne på pengepungen:

- Ingen købere - ingen handel, sagde Poul Kjeldsen, der er Vicepolitiinspektør og Leder af Task Force Pusher Street ved Københavns Politi tilbage i 2012 til TV2 Lorry.

Specialendhedens Operation 'Nordlys' sendte i 2014 76 i fængsel for hash-salg på Christiania.

Også flere gange i løbet af 2016 har politiet været til stede på Pusher Street.

Men lige så hurtigt politiet har trukket sig væk fra området - Lige så hurtigt kom boderne tilbage.

Båder, der tilsammen anslås at have en daglig omsætningen på op mod 3 millioner kroner.

01:05

Politi: Videoovervågning på Christiania

Luk video

Folk fra området siger, at Pusher Street igen var oppe på omkring 40 boder den onsdag aften, hvor en 25-årig kriminel under en ransagning mod en hashbod skød en betjent livsfarligt i hovedet og sårede yderligere en betjent og en civil for siden selv at blive skudt af politiet.

- Det er tydeligt for enhver, at der er sket en forråelse af forholdene i Pusher Street på Christiania, sagde Overborgmester i København, Frank Jensen, til os efter skudepisoden. 

Christianitterne holder stand

Rydningen af hashboderne fredag den første september kom som christianitternes direkte reaktion på skudepisoden. Christinaitterne ville sætte en streg i sandet:

00:42

Hashbod på museum

Luk video

- I længere tid har jeg frygtet, at sådan noget kunne ske. Der er jo ikke den første person, der er blevet skudt herude. Der har været maskingeværssalver. Jeg har set døde mennesker i Pusher Street. Og vi har haft en fornemmelse af, at det var inde i en endnu mere negativ udvikling, uden at der var noget håndgribeligt, man kunne tage fat i. Og da jeg vågnede op om morgenen der, havde jeg en fornemmelse af, at der var noget, der ikke var som det skulle være, og jeg tjekkede min telefon. På den interne SMS-kæde vi har, lå der en besked om, at to betjente og en civil var blevet skudt. Og så tænker jeg bare "åh nej", siger Risenga Manghezi til os, da vi beder ham om at reflektere over de to nok mest afgørende dage i Christianias historie.

De sidste 12 år er Risenga Manghezi kommet fast på Christiania - De sidste syv år har han boet, levet og arbejdet på fristaden.

- Vi har ikke nulstillet Pusher Street for, at det bare skal opstå igen i samme form, og vi så skal vente på noget vold, for at vi igen skal have en diskussion, som der ikke kommer noget ud af, siger han.

Christiania bliver hvert år besøgt af en halv million turister.

Christianitternes Christiania?

Spørgsmålet er så, om rydningen af Pusher Street gør, at hele Christiania nu igen er blevet et sted for alle christianitter:

- Jeg var nede ved bageren den anden dag og sidde i solen. Fordi nu var der åbnet op igen og jeg synes der virker meget stille og roligt. Det er første gang i i hvert fald ti år, siger Barike Valta.

Det hele begyndte tilbage i september 1971 med et væltet plankeværk omkring en rømmet kaserne på Christianshavn

Mandag den 26. September fejrer Christiania så sin 45-års fødselsdag.

- Så håber jeg på, at vi får en god aften og at de mennesker der kommer herud og fejrer Christianias fødselsdag respekterer de beslutninger, vi har taget de sidste dage.