Byråd nedsætter udvalg for at få bugt med bander

Onsdag aften har et enigt byråd i Hillerød Kommune besluttet at nedsætte et særligt udvalg, der skal hjælpe med at komme kriminaliteten til livs.

Nordsjællands Politi patruljerer i øjeblikket ekstra i nattelivet i Hillerød. Det sker efter en episode for knap to måneder siden, hvor flere beværtninger i bymidten fik smadret ruder og facader af stenkastende unge.

- Hillerød er en fantastisk by, og vi er meget glade for at bo her. Der sker desværre bare nogle ting engang imellem, som virkelig er en skamplet på byen, siger Thomas Elong, der er byrådsmedlem for Venstre i Hillerød. 

Nedgravede pistoler og skyderier

Skampletterne dækker over ting, der er sket i løbet af de seneste år.

Blandt andet blev der i 2013 fundet fire nedgravede pistoler i en skov tæt på en rockerborg. 

Der var sidste år skyderier centralt i Hillerød, og senest er fire beværtninger i bymidten altså blevet udsat for omfattende hærværk. 

På baggrund af de her episoder har et enigt byråd nu besluttet at nedsætte et særligt udvalg med fokus på at bekæmpe kriminalitet.

Resultat inden længe

Thomas Elong har taget initiativ til udvalget, og han forventer, at borgerne i Hillerød vil kunne mærke et resultat inden længe. 

- Både på den lange bane og på den korte bane kommer de til at mærke en del. Jeg tror, at hvis vi får de rette værktøjer i brug, så får vi stresset både rockere og bander så meget, så de på et tidspunkt finder ud af, at Hillerød ikke er et sjovt sted at lave ballade, fortæller han. 

Den nye bandepakke forventes vedtaget i Folketinget inden for kort tid, og de mulige nye beføjelser kan komme til at spille en stor rolle for det nye udvalgs arbejde. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik