Lidt over ti torsdag aften bredte der sig andet end en liflig duft af bøf og bacon fra burgerrestauranten Cock's & Cows køkken.
Brandvæsnetblev straks tilkaldt til restauranten, der ligger på Østerbro i København.
Her blev de mødt af flammer, der havde fat i køkkenet og restaurantens ventilationsanlæg.
Alle blev hurtigt evakueret, og ingen kom til skade ved branden.
Det lykkedes brandfolkene at få flammerne under kontrol i en sådan grad, at skaderne på selve restauranten er begrænset efter en lidt for overophedet aften i køkkenet.