Brøndbys millionær på vej ud.

Mæcen og storsponsor Jesper Nielsen kræver en langt mere åben ledelse og klare visioner i fodboldklubben Brøndby IF, hvis den i fremtiden skal nyde godt af hans årlige donation på hen ved 40 mio. kr. Jesper Nielsen, der er ejer af Kasi Group, erkender i Politiken Søndag, at han flere gange har fortrudt sit sponsorat til klubben, som han har mistet troen på kan true FC Københavns status som landets stærkeste klub.

Ledelsen må forny sig, mener han.»Jeg har gjort klubben opmærksom på, at der skal ske ændringer, hvis sponsoratet skal forlænges. Og perspektivet for,
at jeg forlænger mit sponsorat, er ikke særligt stort«, siger
han til Politiken.

Ifølge sportsøkonom Troels Troelsen fra CBS
bør Brøndby IF tage meldingen fra Kasi Group-direktøren
alvorligt:»Hvis han går, så er der lang vej til sorte tal på de
kanter«, siger han til Politiken.

Klubben styrer mod et underskud
på 30 mio. kr. for 2009. Det tredje tocifrede minus i træk.