Brøndbys borgmester Ib Terp var med til at skyde projektet i gang Foto: Lorry

Brøndby-aktivering

20 ledige Brøndby-borgere starter i dag på et uddannelsesforløb ud over det sædvanlige: Inden forløbet overhovedet starter, er de ledige nemlig garanteret et job, når de er færdiguddannede.

Den opløftende garanti er givet af det private AMU-Center TUC A/S i Brøndby.

I dag var så første dag på skolebænken for de tyve ledige.

For at skyde det nye projekt igang var blandt andre også Brøndbys borgmester, Ib Terp, taget med i skole.

AMU-centret er en del af det landsdækkende netværk TUC DK, som har introduceret en jobgaranti for alle ledige, der uddanner sig inden for transportsektoren.