- Jeg kan kun bekræfte at det brænder, vi er først på vej der ud nu, sagde Christian Kobbernagel, vagtchef hos Nordsjællands Politi, da TV 2 Lorry ringede kort efter at branden brød ud kl. 12:27.
Ifølge politiet var det en bygning på Hirsemarken i Farum, der brændte.
Og det er det fortsat. Nu viser det sig, at det er et gasdrevet kafferisteri, der er brudt i brand.
Umiddelbart er ingen kommet til skade, skriver Nordsjællands Politi på Twitter og fortsætter:
- Efterslukning vil foregå flere timer frem.
Frederiksborg Brand & Redning har fået assistance fra Beredskab Øst, der har sendt biler fra stationen i Ballerup.