07:26

Vi har set nærmere på den stærkt omdiskuterede udligningsreform

Borgmester om udligning: "Det minder om at konfiskere borgernes penge"

Hovedstadskommunerne sender milliarder til udkanten i udligning. Men når det gælder idrætsfaciliteter er mange udkantskommuner bedre stillet.

I øjeblikket forhandler regeringens partier, hvordan de mener, de kommunale udligningsmillioner skal fordeles i landet.

Alt tyder på, at millioner af kroner skal flyttes fra særligt hovedstadsområdet til resten af landet.

Dog kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er tale om regulær udligning, når politikerne vil omfordele store pengesummer mellem kommuner landet over. 

Læs også Kritiseret udligningsordning skal ændres: 5 versioner på bordet

Ser man eksempelvis på antallet idrætsfaciliteter i kommunerne er mange udkantskommuner faktisk markant bedre stillet end hovedstadskommunerne.

Sådan ser virkeligheden for eksempel ud i Tønder Kommune. Kommunen består af en række landsbysamfund, og derfor er det vigtigt med holdepunkter, som kan samle kommunens borgere, lyder det i kommunen.

- Det betyder utrolig meget, at man har et samlingspunkt, siger Tønders borgmester Henrik Frandsen, V., til TV 2 Lorry.

- Det er også svært at få dem brugt som de skal, fordi folk bor så spredt, uddyber han.

Gentofte: Vi nærmer os konfiskering af kommunens indtægter

Det har nået højder, der gør, at vi nærmer os konfiskering af de indtægter, der kommer fra Gentofte

Hans Toft, borgmester i Gentofte Kommune, Kons.

Hovedstadskommunerne betaler allerede omkring 13 milliarder kroner til resten af landet i udligning. Et ekspertudvalg anbefaler at den regning skal voske med et sted imellem 525 millioner og en milliard kroner.

Men det er at gå for vidt, lyder de kritiske røster fra rådhuset i Gentofte.

- Det har nået højder, der gør, at vi nærmer os konfiskering af de indtægter, der kommer fra Gentofte Kommune, siger borgmester Hans Toft, Kons., til TV 2 Lorry.

En af Tønder Kommunes landsbysamfund er Løgumkloster. Og her er borgerne forgyldt med mange faciliteter til idræt og sport. Byens 3.300 borgere kan glæde sig over fire fodboldbaner, fire store haller, tre tennisbaner et friluftsbad og en keglebane.

- Det betyder alt for os, siger Vera Warncke som er formand for Løgum IF.

Skævvridning af sportsfaciliteter mellem kommuner

Koncentrationen af idrætsanlæg er særlig stor i Løgumkloster, hvor der ligger en idrætsefterskole. Men generelt har Tønder kommune mange sportsfaciliteter. 

Læs også 34 borgmestre i fælles front: Vi vil ikke betale til Jylland

Imens der i Tønder er 1.988 indbyggere per fodboldanlæg er der 12.633 i Gentofte. I Gentofte er der 7.580 borgere for hvert store idrætsanlæg. I Tønder er der 1.799 personer om et tilsvarende stort idrætsanlæg.

- Jeg kan da godt se, at hvis vi kunne tage en hal fra Tønder og flytte den til Frederiksberg eller Københavns kommune, så ville det være smart, siger Tønders borgmester.

Imens der er 5.397 borgere per svømmehal i Tønder er der 25.267 i Gentofte. I Tønder svømmehal kan godt mærke, at der er tre andre haller i kommunen.

- Der er hård konkurrence om at få badegæsterne til svømmehallen, siger Lars Reinholdt fra Tønder svømmehal.

Helt anderledes ser det ud i Gentofte. Her må de nogle gange afvise gæster i kommunens eneste svømmehal Kildeskovshallen.

- Hallen er altid fuldt booket og vores svømmehal, som er hjemmhørende her, har lange ventetider, lyder det fra Hans Toft.

Tønder-borgmester: Idrætsfaciliteter er ikke relevant

Ifølge tal fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd som hører under Økonomi og Indenrigsministeret skal Gentofte i år betale mere end 3,2 milliarder kroner i kommunal udligning. Tønder modtager 475 millioner kroner.

- At fokusere på antallet haller er ikke relevant i den her sammenhæng. Vi har de haller, vi har, og dem driver vi så effektivt som muligt. Og de er en lille bitte del af det samlede budget, siger Tønders borgmester Henrik Frandsen.

Han påpeger, at afstandene i kommunen er længere end i Gentofte. Og at befolkningsudviklingen, hvor folk flytter fra landet mod byen, gør, at der kommer mere pres anlæggene i hovedstadsområdet.

- Københavnsområdet har en stor befolkningtilvækst. Det gør, at hvis man har et stabilt antal idrætsfaciliteter, og man løbende får flere og flere borgere, så bliver der flere borgere til de idrætsanlæg, siger Henrik Frandsen og tilføjer:

- Vi har den modsatte udfordring i Tønder kommune, hvor vi har et vist antal idrætsanlæg, og vi bliver færre og færre borgere.

Udkantsdanmark kæmper for at fastholde unge

Tønder har især svært ved at fastholde de unge:

- Ligemeget hvor veldrevet man kører en kommune, kan man ikke lige pludselig få et universitet  til Tønder eller noget i den retning, som gør at vi kan fastholde de unge i kommunen, siger Henrik Frandsen.

Borgmesteren er derfor uenig med de hovedstadsborgmestre, der synes at Christiansborg har for stort fokus på udkanten. 

Læs også Så mange millioner sender din kommune til Jylland i år

- Det her er lige præcis politik. Når man siger, at man vil ind og ændre nogle ting. Når man sikrer, at den udvikling og det kraftcenter, vi har i København, bliver spredt ud i hele landet, så vi får et Danmark i balance. Det er faktisk politik når det er bedst, siger Henrik Frandsen.

Er det ikke rimeligt, at de bredste skuldre bærer den tungeste byrde?

- Det synes jeg altså også vi gør, når vi betaler de store beløb, vi gør idag - 56 procent af kommunens indtægter - til andre kommuner, siger Hans Toft.