Foto: Tommy Kofoed / Scanpix

Borger om for få ældreboliger i Albertslund: "Far er skuffet"

Ved valgdebatten i Albertslund Kommune var byggerier og byfornyelse i fokus. Her pegede flere partier fingre ad borgmesterens massive planer.

Ved valgdebattens tredje runde i Albertslund, kom endnu en borger til orde.

Emnet var de mange byggeprojekter, der er i gang i kommunen, men som ifølge Per Gustafsson, der er medlem af byens ældreråd, ikke tilgodeser de 6.000 ældre, der står på spring for at få en ældrebolig.

- Mine tanker går i den retning, at man skulle gøre noget mere for, at vi ældre får nogle boliger, der passer til os. Far er ikke sur, men far er skuffet - over at vi ikke har fået nogle boliger, som vi kan flytte ind i.

Har far ikke lige fået nogle nye plejeboliger nede i byen?

- Jo, men så gammel er far altså heller ikke. Vi skal ikke bare på plejehjem. Men vi skal have nogle ældreegnede boliger. Der bor 6.000 mennesker, der er over 60 år. Og der er ikke ret mange politikere her, der har tænkt på, at de skulle blive boende i Albertslund. Vi står faktisk 6.000 mennesker, som siger "hvorfor er der ikke bygget noget til os, som vi kan flytte over i, så vores huse kan blive frigivet til nogle familier, som kan flytte ind i dem.

- Der er masser af mennesker, der bor herude i store huse, en eller to personer. Det er helt åndssvagt.

Se hvad politikerne svarede Per Gustafsson herunder:

09:35 Luk video