Bookingerne strømmer ind på noma

Allerede inden den tostjernede Michelinrestaurant noma i aftes igen blev kåret til verdens bedste restaurant, var det svært at få et bord, og det er ikke blevet lettere siden.

Efter kåringen i aftes er det nemlig strømmet ind med ønsker om at besøge den nye nummer et. Tal fra Dinnerbooking.com, som håndterer både nomas og Geraniums reservationer, viser, at fire til fem gange så mange som normalt har ønsket at lægge vejen forbi René Redzepis køkken, som blandt andet har haft levende myrer og blomster på menuen.

Det oplyser partner i Dinnerbooking, Peter Thygesen:

-Typisk ser vi, at antallet af bookinger - og i det her tilfælde folk på venteliste - stiger, når de her kåringer finder sted. Alene siden i går er 900 skrevet på venteliste til noma, så noget indflydelse har det uden tvivl, fortæller Peter Thygesen til DR København.

Det er ikke kun hos den nye nummer et, man mærker til gårsdagens kåringer. Også på den tostjernede Geranium, som i aftes avancerede tre pladser til nummer 42 i verden, ser man ændringer i bookingerne. I dag er de nemlig allerede begyndt at komme ind om formiddagen, og det er der en grund til, forklarer Peter Thygesen:

-Når restauranterne får bookinger ind efter de her kåringer, så er det typisk gæster fra udlandet, som forsøger at reservere bord på toprestauranterne, og det sker gerne i løbet af formiddagen, lyder det fra Peter Thygesen.

Det er dog ikke kun de to nævnte restauranter, som skummer fløden. Når gastronomirejsende lægger vejen forbi Danmark for at spise på fx verdens bedste restaurant, nøjes de nemlig ikke kun med et enkelt restaurantbesøg.

Derfor vil der med al sandsynlighed i den kommende tid også falde reservationer af hos andre af Københavns toprestauranter, oplyser Peter Thygesen til DR København.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

20200407-124606-L-1920x1279we

Byggede luksusboliger i Nordsjælland: 18 udenlandske arbejdere anholdt

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

fiskeauktion

playFiskegrossist i vildrede efter mink-aflivning: Frygter at brænde inde med tonsvis fiskeaffald

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere