00:23

Ammunitionsrydningstjenesten er ankommet til Thoravej for at tjekke en taske i en bil.

- Manden, der er ramt af skud, sagde, at der var en taske, som vi skulle passe på. Derfor er vi nødt til at tage vores forholdsregler og reagere på det, siger vagthavende ved Københavns Politi Henrik Moll til TV 2 Lorry. Foto: alarm112danmark.dk

Foto: Scanpix

1 af 3

Bomberyddere tjekker taske i bil ved skyderi i København

Torsdag morgen er en mand ramt af skud i København. Nu tjekker bomberyddere gerningsstedet.

Opdatering: Københavns Politi fortæller til TV 2 Lorry, at tasken nu er undersøgt, og der ikke er fundet noget farligt. 

Det var tasken her, politiet og ammunitionsrydningstjenesten tjekkede. Foto: alarm112danmark.dk

- Nu skal vi have kigget yderligere på bilen, men det lader heller ikke til at der er noget der, lyder det fra Henrik Moll, Vagthavende ved Københavns Politi. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Torsdag morgen er politiet massivt tilstede på Thoravej i København, efter en betjent har skudt en mand i benet. 

Efterfølgende er ammunitionsrydningstjenesten ankommet til stedet for at tjekke en bil.

Ved du noget?

Kontakt redaktionen på magr@tv2lorry.dk

- Manden, der er ramt af skud, sagde, at der var en taske, som vi skulle passe på. Derfor er vi nødt til at tage vores forholdsregler og reagere på det, siger vagthavende ved Københavns Politi Henrik Moll til TV 2 Lorry. 

TV 2 Lorrys udsendte fortæller, at "rullemarie" netop nu er i gang med at undersøge bilen, hvor tasken skulle ligge. 

Vagthavende hos Københavns Politi oplyser til TV 2 Lorry, at de ikke mener, at der er noget farligt i den. 

Her ses "rullemarie" i aktion. Artiklen fortsætter under videoen. 

00:28 Luk video

Politi skød mand i benet

Henrik Moll oplyser, at han ikke kan fortælle mere om skyderiet og henviser istedet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som behandler sager, hvor politiet selv er impliceret. 

Politiklagemyndigheden

Den Uafhængige Politiklagemyndighed varetager efterforskningen af straffesager mod politipersonale og behandler og træffer afgørelse i klager over politipersonalets adfærd. 

Christian Otto, der er specialkonsulent ved Den Uafhængige Politianklagemyndighed, forklarer, at skuddet kom fra politiet, som befandt sig i området tidligt torsdag klokken 06.42.

- Politiet råber en person an, som trækker en pistol. I den forbindelse bliver der affyret skud fra politiets side, som rammer ham, siger Christian Otto. Ifølge en pressemeddelse er manden ramt i hoften. 

Han oplyser endvidere, at det ikke er muligt at sige noget om, hvorfor politiet valgte at råbe manden an i første omgang.

Det er stadig uvist, hvilken tilstand, manden er i, da det er så kort tid siden, det er foregået, oplyser specialkonsulenten. 

- Han er ramt i benet og kørt på sygehuset, lyder meldingen. 

Et vidne fortæller til TV 2 Lorry, at halvdelen af gaden er spærret af. 

  Foto: alarm112danmark.dk

Der ligger en pistol på jorden, og to vidner har ifølge Ekstra Bladet forklaret , at de har hørt, at der er blevet affyret 3-5 skud.

Herefter har de hørt politiet råbe 'hvis du rører pistolen, så skyder vi'.

Kort tid efter ankom politiet i massiv stil til gerningsstedet. Der var også en ambulance og en lægebil til stede.

Opdateres