Boliger står tomme, fordi ingen har råd

De har ikke råd til at købe en af de
mange nybyggede luksusejerlejligheder på havnefronten eller i
Ørestaden, og de har heller ikke råd til at betale huslejen i et
af de nybyggede almene boligkomplekser i København. Det er en af
forklaringerne på, at 17.774 boliger i København lige nu står
tomme. Der er tale om en stigning fra 12.363 tomme boliger i
2005 - det vil sige en stigning på knap 44 procent i løbet af
tre år. Det skriver Dagbladet Information.Der er blevet bygget
for mange og især for dyre ejerlejligheder, siger en
boligmarkedsekspert, og samtidig slår repræsentanter for den
almene boligsektor fast, at det er blevet umuligt at bygge
almene boliger med en husleje, som almindelige danskere kan
betale, fordi den statslige finansiering er forkert og støtten
for lille.
»Der vil i en rum tid fremover være masser af ledige boliger -
ganske vist luksusboliger - i København,« siger Bjarne Boye
Nielsen, som er chefkonsulent med speciale i boligmarkedet hos
NBB Consult, til Dagbladet Information. Alene de sidste fem år,
er der blevet påbegyndt 15.000 nye boliger i København. Bjarne
Boye Nielsen mener, at der siden 2004 er blevet sat alt for
meget nybyggeri i gang, og at udbuddet af lejligheder er langt
større end efterspørgslen i hovedstaden - i hvert fald når man
kigger på den type af boliger, som er blevet bygget: »De
boliger, der er blevet bygget, har jo i vid udstrækning været
luksusboliger. Det har ikke været for politibetjenten og
sygeplejersken, og det betyder, at der er et begrænset segment,
og det segment er for længst blevet mættet,« siger Bjarne Boye
Nielsen. Selvom der altså står mange tusind tomme boliger i
København har politimanden, sygeplejersken og pædagogen
imidlertid ikke mulighed for at bo i byen.
I Region Hovedstaden er der lige nu 97 almene boliger, der
står tomme, og det er ikke fordi, der ikke er lange ventelister
med familier, som gerne vil bo i regionen. Men almindelige
danske familier med mellemindkomster har simpelthen ikke råd til
at betale huslejen i de nybyggede almene boliger.»Når der er
ledige almene boliger, så skyldes det jo boligernes pris. Det er
jo absurd, at nybyggede almene boliger, der skulle være til
almindelige mennesker, har en husleje på omkring 10.000 kroner
om måneden,« siger Palle Adamsen, som er formand for
Boligselskabernes Landsforening og direktør i det almene
boligselskab Lejerbo. I modsætning til, hvad statsminister
Anders Fogh Rasmussen hævdede under valgkampen sidste efterår,
er antallet af nybyggede almene boliger stagneret fuldstændigt
de seneste år. I 2007 blev der kun givet knap 200 tilsagn til at
bygge almene boliger mod 6.000 tilsagn i 2002.
Samtidig er de få nye almene boliger, der er blevet bygget,
alt for dyre til almindelige familier i mellem- og
lavindkomstgruppen. CASA og boligselskabet Domea udarbejdede for
nylig en undersøgelse af det almene boligmarked og konklusionen
var klar: »Undersøgelsen viste, at mellemindkomstgruppen, altså
sygeplejersker, lærere, politibetjente, buschauffører og
pædagoger, godt kunne klare at sidde i en bolig til en
8.000-9.000 kroner. Men hvis de har to børn, så har de faktisk
ikke råd til at betale husleje i de nye almene boliger. Med de
nuværende finansieringsregler og den støtte, vi kan få fra
staten, er umuligt at bygge almene boliger til almindelige
familier i København,« siger Jørn Ravn som er administrerende
direktør i Domea. »Da man lavede den her finansieringsordning
engang tilbage i 1980'erne lå renteniveauet på 18 procent. Nu
har vi et renteniveau, der ligger på fire-seks procent, og man
har ikke tilsvarende forbedret finansieringsordningen. Det
betyder, at støtten fra staten reelt er blevet meget, meget
mindre,« siger Jørn Ravn, som efterlyser en bedre finansiering
af de almene boliger: »Der er et skrigende behov for boliger til
mellemindkomst- og lavindkomstgrupper. Man bliver nødt til at
støtte det almene byggeri mere, hvis det skal kunne lade sig
gøre for mellemindkomstgrupperne at bo i København. Det er
altafgørende, at mellemindkomstgrupperne også har mulighed for
at bo i byen. Ellers risikerer man, at det går ligesom i London,
hvor bystyret må stille meget dyre lejligheder til rådighed for
at kunne få politibetjente til byen«.