Børnenes Danmark: Venner betyder ALT - sådan taler du med dine børn om dem

Forældre falder ofte i en fælde, når de taler med deres børn om de altafgørende venskaber, fortæller en familiepsykolog.

05:39

Vi tager pulsen på børnenes Danmark, set fra børnehøjde

Vi voksne har mange forestillinger om, hvad der er vigtigt for vores børn. 

Børnenes Danmark

Hvordan ser dagens Danmark egentlig ud, hvis man ser det fra børnehøjde? Det forsøger TV 2 Nyhederne og de otte TV 2-regioner at finde ud af, når vi i hele den her uge sætter fokus på ´Børnenes Danmark´ .

Se med fra mandag aften kl. 19:30 på TV 2 Lorry.

Se mere

Når børnene selv skal svare, så rangerer de venskaber, som noget af det allervigtigste.

TV 2's otte regioner har lavet en rundspørge blandt 6. klasses-elever over hele landet. Et børnepanel, hvor over 200 har deltaget. 

De er blevet spurgt, hvad der skal til for at få et godt liv. Og ud af 19 svarmuligheder får 'at man har gode venner' en topplacering - over både penge, god uddannelse og fred i verden - og blot et mulehår fra 'at vi passer på miljøet og klimaet'.

Venner er tryghed

I 5.h på Hillerødholmskolen i Hillerød fylder både venskaber - og bekymringen for at stå alene - en hel del.

Jeg har spurgt venneparret Micah Kruckow og Victor Beck Larsen, hvorfor en god ven er så vigtig. 

- For at man kan få det trygt, svarer Micah.

- Og så kan man snakke med hinanden om ting - hvis der er noget, man ikke føler, man kan snakke med sine forældre om, supplerer Victor.

Hvad skal der til for at få et godt liv?

  1. At vi passer på miljøet og klimaet
  2. At man har gode venner
  3. At mine forældre har tid til at være sammen med mig.
Se mere

Hvad kan gøre jer allermest kede af det?

- At der er en, der lover mig noget, og så ikke holder det, lyder det hurtigt fra Micah.

- Ja, eller der er en der har aftalt at mødes med dig, for eksempel fra de andre klasser, og så sidder du og venter i tyve minutter, hvor de slet ikke kommer, og så finder du dem, og så leger de med nogle andre, fortsætter Victor. 

- Det kan gøre én rigtig nedtrykt og ked af det, siger Micah. 

Hør Victor og Micah fortælle om venskaber:

01:28

Victor og Micah går i 5. klasse og er gode venner. Men de kender også til bekymringen for at blive ladt alene.

Luk video

Familiepsykolog: Sæt dig i dit barns sted

Hvis et barn bliver holdt ud uden for eller har svært ved at få tætte venner, så kan forældrene måske være usikre på, hvordan de skal gribe en snak med barnet an.

Ifølge mangeårig familiepsykolog Charlotte Diamant er der især én fælde, man skal forsøge at undgå: 

Når man siger det, så kommer barnet til igen at føle sig afvist og ikke god nok.

Charlotte Diamant, familiepsykolog

- Det vigtigste forældrene skal gøre i den snak er at tage udgangspunkt i deres eget barn, siger hun.

- Jeg kommer til rigtig ofte at høre forældre sige: "Men hvordan tror du, han eller hun havde det?" Og når man siger det, så kommer barnet til igen at føle sig afvist og ikke god nok.

I stedet skal forældre ifølge Charlotte Diamant stille spørgsmål som: "Hvordan vil du gerne selv have at andre er? Hvordan er man en god ven?" 

Men er det ikke meget fornuftigt at lade sine børn prøve at sætte sig i andres sted?

- Jo, helt sikkert skal man lære barnet at sætte sig i andres sted. Det, som jeg hører ofte kommer til at ske, det er bare, at forældrene tager det som det første skridt. Og så har de lukket for kontakten - så er der ingen snak, siger Charlotte Diamant.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik