Manden lokkede med Pokémon-kort ved Jyllinge Skole onsdag aften. Foto: Google Maps / Nils Meilvang / Scanpix

Børnelokker igen på spil i Jyllinge: Lokkede 12-årig med Pokémonkort

På blot to uger er tre børn blevet antastet af en voksen mand, der tilbød Pokémonkort mod, at de gik med ham ind i hans bil.

Kære alle. Vores søn er kl. 19.45 ved Jyllingehallerne blevet antastet af en mand, der tilbød ham Pokémon-kort mod, at han ville gå med ham

Ariane Søgaard Aagreen, mor til 12-årig

- Kære alle. Vores søn er kl. 19.45 ved Jyllingehallerne blevet antastet af en mand, der tilbød ham Pokémon-kort mod, at han ville gå med ham.

Sådan starter Ariane Søgaard Aagreen et opslag i Facebook-gruppen 'Jyllinge - løst og fast'.

Herefter beskriver hun, hvordan hendes dreng ikke gik med manden, men i stedet løb sin vej.

Drengen er det tredje barn på blot to uger, der er blevet antastet af en børnelokker i området. 

Læs også Børnelokker lokkede 12-årig med Pokémon og popcorn

Ved første episode blev først en 11-årig og siden et søskendepar lokket af en mand, der tilbød dem Pokémon-kort og popcorn ved Baunehøjskolen i Jyllinge, mod at de gik med ham hen i bilen.

Hændelsen udspillede sig i fredags for blot seks dage siden.

Det lykkedes dog ikke for manden at få hverken den 11-årige dreng eller søskendeparret med sig ind i sin bil. Efterfølgende sendte skolerne i området omkring Baunehøjskolen en meddelelse ud via forældreintra om situationen.

Også Skolechefen i Roskilde Kommune, Holger Bloch Olsen, udtalte sig i den forbindelse. Hør hvad han sagde om situationen herunder.

02:07

Senest i fredags forsøgten cirka 50-årig mand at lokke en 12-dreng ind i en bil. Lokkemidlet var popcon og Pokemon.

Luk video

Ved gårsdagens hændelse blev en blot 12-årige dreng kontaktet af en mand, mens han cyklede ved Planetvej på en sti ved Jyllingehallen.

Den 12-årige stoppede ikke sin cykel, og manden trak siden mod nogle tennisbaner i området, skriver Roskilde Lokalavis.

Ifølge avisen var manden mørk i huden og talte flydende dansk. Desuden var han iført en sort jakke med hætte over hovedet.

Signalementet stemmer overens med den mand, som i sidste uge kontaktede de tre andre børn ved Baunehøjskolen i Jyllinge. 

Læs også 10-årig afviste børnelokker: Gav politiet nøjagtigt signalement

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste den 5. december til TV 2 Lorry at der i den seneste tid har været lignende episoder i byer tæt på Jyllinge.

Læs hele Ariane Søgaard Aagreens beskrivelse af hændelsen i Facebook-opslaget herunder: 

  Foto: Facebook