Børn skaber magiske bjerge af sand

1.500 børn fra Vestegnen og Storkøbenhavn fattede i dag spand og skovl og skabte sandskulpturer med inspiration fra kunstneren Uno Rondinones udstilling på Arken.

00:34

Video: Emma Moesgaard - TV 2 Lorry

 - Vi bruger sand, tang og spraymaler sten, siger en pige, der er stærkt optaget af at placere strandsten på en kæmpe sandvulkan. Den er inspireret af det værk, hun og 2. klassen fra Jakobskolen på Frederiksberg har set, da de var på Arken og se Uno Rondinones soloudstilling.

Og så har de brugt en dag til at beslutte, hvilke skulpturer de vil bygge i dag. Det er Sanddag på Ishøj Strand - noget Arken inviterer til hvert år

Og det vrimler med børn på Ishøj strand. Skovle og spande er i brug, sten og tang bliver stablet op og klappet til almindelige sandslotte og sandfigurer. Alt er inspireret af udstillingen.

- Vi har været nede at se udstillingen, og børnene har været meget inspireret af regnbuens farver. Og vi har aftalt at købe farver til stenene her for at få den effekt i sandet med neonfarverne

Dorthe Høy, lærer på Jakobskolen på Frederiksberg

Sanddag samler flere end 1.500 børn hvert år. I år tager Sanddagen udgangspunkt i billedkunstneren Ugo Rondinones kunst. 

Kæmpe neonfarvet værk inspirerer

Små og store gæster på Arken har mulighed i hele 2018 for at nyde Rondinones udstilling "Ensomhedens Sprog" i museets 150 meter lange Kunstakse. 

Til Sanddagen skal børnene skabe universer af magiske bjerge ud af sand, sten og vand med inspiration fra Rondinones fascinerende skulpturværk Seven Magic Mountains. Noget de kun har set på billeder.

Udstillingen "Ensomhedens Sprog" af Uno Rondinone er på Arken resten af 2018 Foto: Annie Aurby - TV 2 Lorry

For værket står i Nevadaørkenen udenfor Las Vegas i USA. Her står syv kæmpeskulpturer bestående af enorme kampesten, der er bemalet med neonfarver og stablet oven på hinanden. Værket er med sine kunstige og vilde farver et fremmedartet og magisk syn, der står i stærk kontrast til den solsvedne ørken omkring.

Mere nært er de 45 klovne, der er på Arken, et møde mellem hverdagen og magien. Klovnene er hver et portræt af en enkelt persons dag, gengivet i handlinger som at sove, spise eller vente. Noget vi gør alene, hver for sig.

Musik og premier

- Vi har været nede at se udstillingen og børnene har været meget inspireret af regnbuens farver. Og vi har aftalt at købe farver til stenene her, for at få den effekt i sandet med neonfarverne, siger Dorthe Høy, lærer på Jakobskolen på Frederiksberg.

En gruppe af børnene er i gang med at bygge et par store klovnesko i sand. Der dekoreres med de neonfarvede sten, snørebånd af gavebånd og tang. En anden gruppe har bygget den store vulkan, med de farvede sten og tang på.

Vindere på Sanddagen blev:

Børnehaver: Børnehuset Myretuen

1., 2. og 3. klasser: Jakobskolens 2. klasse med deres klovnesko og vulkanen (nævnt i artiklen)

Store børn: 6. B. fra Vejlebroskolen

Sanddagen blev afsluttet med en festlig koncert med funky jazz leveret af orkesteret WonderBrazz.

Uno Rondinones ikoniske klovne på Arken fra værket "Ensomhedens Sprog" Foto: Annie Aurby - TV 2 Lorry

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret