"Bøde-søen": Slut med p-kaos ved populær kalkgrav

Solrød Kommune har fået nok af hensynsløse bilister, der smider bilen, hvor det passer dem, når badetrangen melder sig ved Karlstrup Kalkgrav.

Når termometeret siger 25 grader i skyggen, og det eneste man trænger til er en kølig dukkert, så skal noget så trivielt som manglende parkeringspladser ikke stoppe én. 

"Jeg parkerer, hvor det passer mig"-holdningen præger i hvert fald badegæsterne ved Karlstrup Kalkgrav i Solrød Kommune.

Og det medfører ofte kaoslignende tilstande på vejene omkring kalkgraven, fordi overraskende mange af badegæsterne vælger at ignorere p-forbudsskiltene og parkere ulovligt.

Det skriver Solrød Kommune i en pressemeddelelse. 

Særligt på den smalle, offentlige vej, Højagervej, der løber langs med kalkgraven, vælger et stort antal bilister ofte at parkere både på og i private indkørsler, på cykelsti og langs med vejen i et sådan omfang, at bilerne spærrer for både redningskøretøjers og beboeres tilgang til området.

Vil have lov til at uddele p-afgifter

Da der er tale om en offentlig vej, er det politiets opgave at uddele parkeringsbøder til de mange ulovligt parkerede biler, men omfanget af ulovligt parkede biler vej ved kalkgraven er i sommermånederne til tider så stort, at politiet ikke har mulighed for at opretholde den nødvendige p-kontrol.

Der er smukt og dejligt ved kalkgraven, men det kniber med at overholde færdselsloven. 
Der er smukt og dejligt ved kalkgraven, men det kniber med at overholde færdselsloven. 

Kommunen har i princippet også selv mulighed for at oprette et p-korps til at håndtere opgaven, men det vil medføre et omfattende administrationsarbejde og er en alt for dyr løsning til, at den kan lade sig gøre i praksis.

Derfor ansøger Solrød Kommune nu helt ekstraordinært i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi staten om muligheden for at indføre privat p-kontrol på Højagervej i perioden 15. juni-15. august.

- Det er ikke normalt at ansøge staten om at indføre privat p-kontrol, men der er tale om et urimeligt stort ressourceforbrug, der tager tid fra politiets mange andre vigtige opgaver, og samtidig er de mange biler til voldsomt stor gene for vores beboere i området. Sidste år blev der indsat et privat parkeringsselskab på den private fællesvej Silovej nær kalkgraven, der også har lidt af samme problem, og her er erfaringerne med den øget kontrol rigtig gode. Det er formentlig svært at få tilladelsen til at sætte ordningen i værk, men vi vil rigtig gerne afprøve vores chancer,  siger borgmester Niels Hörup, V, som håber, at en øget kontrol vil have en opdragende effekt, så de mange badegæster i biler finder et andet og lovligt sted at parkere deres bil – og måske endda også et andet sted at bade.

quote Der er tale om et urimeligt stort ressourceforbrug, der tager tid fra politiets mange andre vigtige opgaver.

Niels Hörup, borgmester

For udover den åbenlyse gene for både borgere og beredskab, så slider de ekstraordinært mange besøgende også på det historiske område fx pga. den øgede mængde skrald, der bliver smidt i naturen.

- Selvom området ved Karlstrup Kalkgrav er et dejligt sted at tage en dukkert, så har det aldrig været meningen, at kalkgraven skal kunne rumme den ekstraordinært store interesse, som vi har oplevet de senere år. Kalkgraven er ejet af Naturstyrelsen, som driver området på samme måde, som alle styrelsens andre naturområder, og det indbefatter hverken ekstraordinært mange p-pladser eller ekstraordinært mange affaldsbeholdere, siger borgmester Niels Hörup.

50 frivillige rengjorde Karlstrup Kalkgrav. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik