Foto: Nikolai Linares / Scanpix

Blodig julemorgen: Nyt knivstikkeri i Københavnsområdet

Travlhed i politikredsene efter to knivstikkerier søndag morgen

Endnu et knivstikkeri har her til morgen ramt Københavns-området. Denne gang er det en 22-årig mand, der er blevet stukket flere gange på arme, ben og i kroppen på en adresse på Gurrevej i Hvidovre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Det 22-årige offer er kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor han dog meldes uden for livsfare.

Vagtchefen for Københavns vestegns Politi siger til TV 2 Lorry, at de endnu ikke har pågrebet gerningsmanden til det voldsomme knivstikkeri, ligesom gerningsvåbnet heller ikke er fundet.

Knivstikkeriet er det andet i Københavnsområdet på bare få timer. Først på morgenen blev en person stukket ned ved Amagerbro metrostation i København.

Læs også Knivstikkeri ved metrostation