Foto: TV2/Lorry

Årsag til dødsfald kædes sammen med lange ventetider på 1813

De lange ventetider med den omstridte 1813-akuttelefon i Region Hovedstaden kædes nu sammen med flere dødsfald. Det skriver Berlingske.

Siden ordningens start ved årsskiftet har der været 2 dødsfald, hvor det ikke kan udelukkes, at ventetid på at komme igennem til 1813 kan have medvirket til dødsfaldene.

Læs også: Tre dødsfald kædes sammen....

Dette fremgår af et notat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Notatet er skrevet af administrationen bag akut-telefonen til politikerne i regionen.

I notatet nævnes et 3. dødsfald, hvor det ifølge Berlingske på samme måde "principielt ikke kan udelukkes, at ventetid på den kørende lægevagt kan have været medvirkende til dødsfaldet".