Foto: Egmont

Anders And som ny opsyns(m)and på Kronborg

Anders And & Co. sætter fokus på vores verdensarv og begynder selvfølgelig på Kronborg i Helsingør.

Nu er turen kommet til Kronborg.

Anders er fascineret af Shakespeare-citater og tager Andersine med en tur på Hamlets gamle borg ved Øresund.

Læs også Anders And fejrer danske biavlere

Det er mørkt og koldt, og de er næsten alene.

Eneste forstyrrende element er den underlige, gamle opsynsmand, som beder Anders overtage opsynet med borgen, fordi han føler sig dårlig tilpas.

Men pludselig, mens Andersine besigtiger kasematterne og Holger Danske, begynder kronjuvelerne at forsvinde for næsen af den uopmærksomme opsynsmand Anders And og en underlig ubåd dukker op i den gamle borgs snørklede tunneller. 

Anders And & Co. har et stort potentiale til at styrke børns læring.

Gitte Hoffmann Hansen, Marketingschef hos Egmont Publishing

- Anders And & Co. har et stort potentiale til at styrke børns læring. Det viste en Megafon-undersøgelse sidste efterår. Derfor har vi nu i samarbejde med vores kolleger i Norden, Tyskland og Polen lavet et stort tema om nogle af Europas største rigdomme, fortæller Gitte Hoffmann Hansen, som er marketingschef hos Egmont Publishing og fortsætter: 

- Det er steder, der rummer så meget historie, og som blot venter på at blive forløst i en serie af fantastiske Anders And-historier. Som voksen kender man nok store dele af den danske og europæiske verdensarv, men det gør børnene ikke, og derfor vil vi gerne give dem mulighed for at gå på opdagelse i historien – med de nysgerrige og til tider dumdristige ænder som guider.

Verdensarvstemaet ledsages både af en stor tegnekonkurrence på Kronborg i weekenden den 17-18. september, hvor Disneytegner Flemming Andersen vil lære børn at tegne Anders And, og en konkurrence,  hvor læserne kan uploade billeder af steder, de synes i fremtiden bør optages på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Og for de meget oplysningshungrende lancerer Egmont et supplerende scoop: En ny udgave af Grønspættebogen, som er i handlen fra den 3. oktober. 

01:46

Gense Sidney Lee optræder i Anders And-blad

Luk video

I de følgende uger går turen videre ud i Europa: Først til Drottningholm Slot, den svenske konges private residens uden for Stockholm, dernæst til øerne Vega Archipelago ved Nordnorges kyst og Speicherstadt, det berømte pakhusområde i Hamburgs havneområde, Krakow i Polen og afsluttes i Ilulissat Isefjord på Grønland, som får et helt særligt temanummer.

Alle steder er af FN og UNESCO defineret som umistelig verdensarv. 

Første nummer er på gaden fra i dag.

  Foto: Egmont