Ambassade lokkede med chokolade i jagt på stjålet cykel

Den schweiziske ambassades fragtcykel er blevet stjålet og efterfølgende ødelagt.

Når man er en udenlandsk repræsentation i København og gerne vil begå sig blandt danskerne - ja så skal der selvfølgelig også være cykler blandt ambassadens køretøjer. Og sådan en anskaffede den schweiziske ambassade i København sig sidste år - en flot, hvid fragtcykel, der kan komme hurtigt rundt på vigtige diplomatiske missioner i den københavnske trafik. For eksempel mad- og varetransport.

Men ak - natten mellem søndag og mandag blev cyklen stjålet. Krisen lurede.

- Den stod parkeret ved Torvehallerne, hvor vi havde parkeret den, fordi den schweiziske ambassede deltager i Copenhagen Cooking-festivalen, forklarer Denise, der er en af ambassadens ansatte.

Fortvivlelsen over tabet af køretøjet var stor og derfor forsøgte ambassadens ansatte sig med at indrykke en efterlysning af det ret specielle køretøj på Facebook. Der var billeder af den hvide cykel - og der blev udlovet findeløn i form af lækker schweizisk chokolade, hvis nogen fandt den.

- Og det lykkedes. Faktisk var det en ung schweitzer, der fandt den. Han var ude at løbe og opdagede cyklen, hvor nogen havde sat den. Den var låst fast med to nye låse, fortæller Denise fra ambassaden.

Desværre har cyklen også været udsat for en del hærværk, så blandt andet det ene hjul er ødelagt. Men Denise vurderer dog, at cyklen kan repareres.

Og dermed ender en historie om en potentiel diplomatisk krise mellem to storslåede nationer lykkeligt - den schweiziske cykel er snart at se på gaderne i København igen. Og den unge scheiziske mand kan imødese en goodiebag fra ambassaden - fyldt med schweiziske lækkerier.

Sådan så det ud, da den schweitziske ambassade efterlyste fragtcyklen: 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik