02:54

Indslag på TV 2 Lorry d. 19 oktober 2016, hvor Amalie Dideriksen blev fejret i barndomsklubben Amager Cykle Ring.

Amagers cykeldarling vinder igen

Den blot 20-årige verdensmester i landevejscykling Amalie Dideriksen fra Amager kan tilføje endnu en stor titel til sit cv.

I en alder af blot 20 år imponerede Amalie Dideriksen alt og alle, da hun sidste efterår vandt verdensmesterskabet i landevejscykling. Den måske største triumf af alle var dermed i hus, men det har ikke fået det unge stortalent til at lette fødderne fra cykelpedalerne.

Amalie er en fantastisk rollemodel for de yngre piger, og er virkelig sød til også at komme forbi klubben med jævne mellemrum, og cykle lidt med de andre.  Vi er super stolte!

Lone Billehøj, Formand, Amager Cykle Ring

I Holland har hun i lørdag sikret sig endnu en stor sejr, da hun slog konkurrenterne i World Tour-løbet Ronde van Drenthe. 

Amalie Dideriksen har sine rødder i cykelklubben Amager Cykle Ring, hvor hun også blev fejret i efteråret efter sin store triumf. Til daglig læser hun på Falkonergårdens Team Danmark linje, mens hun kører som professionel for det hollandske storhold Boels-Dolmans.

Læs også Verdensmester i landevejscykling: Amalie Dideriksen vender hjem

På Amager er Amalie dog stadig en meget vigtig del af klubben, hvor hun er et stort forbillede for de unge ryttere, som hun ofte kommer forbi og træner sammen med.

- Man forestiller sig ikke, at det kan blive større end en VM sejr, men det giver jo kuldegysninger og en lille tåre i øjenkrogen, når Amalie vinder så flot en sejr i dag i World Touren! Det er så sejt! Det vakte vild jubel blandt alle Amagers pigeryttere, der er samlet til træningslejr inden sæsonstart her i weekenden, at hun endnu en gang vinder, siger Lone Billehøj, der er formand for Amager Cykle Ring til TV 2 Lorry.

- Amalie er en fantastisk rollemodel for de yngre piger, og er virkelig sød til også at komme forbi klubben med jævne mellemrum, og cykle lidt med de andre.  Vi er super stolte!

Man forestiller sig ikke, at det kan blive større end en VM sejr, men det giver jo kuldegysninger og en lille tåre i øjenkrogen, når Amalie vinder så flot en sejr i dag i World Touren! Det er så sejt!

Lone Billehøj, Formand, Amager Cykle Ring

Sejren i netop Holland kom i hus efter 153 kilometer på vejen omkring Hoogeveen i Drenthe-provinsen, hvor Amalie Dideriksen oversprintede sine konkurrenter fra et fire-mands udbrud, som mod slutningen havde fået et forspring til de resterende ryttere.

- Vi havde 10-15 sekunder til forfølgerne hele tiden, så vi vidste aldrig om de ville nå op. Det gjorde de heldigvis ikke, og jeg er glad for, at jeg havde energi nok til at vinde, siger Amalie Dideriksen ifølge cyclingsnews.com.

- Mine holdkammerater kørte så godt derude, så da Ellen van Dijk var i udbrud, kørte de hende ind og lod mig spare mig selv til spurten, lyder det fra den unge amagerkaner om endnu en af karrierens hidtil største sejre.

Læs også VM i cykling lukker København

I Tårnby Kommune er Amalie Dideriksen hele tre gange i trækt blevet hædret med kommunens æresmedajle for idræt.