Alvorlig trafikulykke på Køgevej - 18-årig dræbt

En trafikulykke i morges har skabt kødannelse. Ulykken skete på Køgevej ved Gadstrup, hvor en lastbil og en personbil er kørt frontalt sammen.

Opdateret kl. 10:33:

En 18-årig mand fra Roskilde er her til morgen blevet dræbt, efter et sammenstød med en lastbil. Den 18-årige kørte en personbil, mens lastbilen blev kørt af en 68-årig mand fra Korsør.

Personbilen kørte ad Køgevej mod syd, da bilen trak over i modsatte vognbane, og de biler stødte frontalt sammen. Den 18-årige afgik ved døden som følge af uheldet. De pårørende er underrettet om dødsfaldet - det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge omstændighederne ved uheldet nærmere. Køgevej er fortsat spærret, men det forventes, at vejen vil være åben for trafik inden for kort tid. Politiet har i øjeblikket ikke flere oplysninger om uheldet.

Køgevej er fortsat spærret, men det forventes, at vejen vil være åben for trafik tidligst 11.30. Ifølge Vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter Kenneth Andersen, bør man finde alternative ruter, hvis man allerede kører eller skal ud at køre på Køgevej.

- Der er fortsat kødannelse her kl. lidt i 10, og der er tæt trafik i området. Man bør finde andre ruter, der er ikke så meget andet at gøre.

Kenneth Andersen, Vagthavende, Trafikcentret

- Der er fortsat kødannelse her kl. lidt i 10, og der er tæt trafik i området. Man bør finde andre ruter, der er ikke så meget andet at gøre.

Klokken lidt over 8 i morges skrev Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter, at der var sket en alvorlig ulykke på Køgevej. Ulykken skete ved Gadstrup, og bilisterne på vejene omkring blev opfordret til at give plads til redningsaktionen.

Ulykken har givet trafikale problemer i begge retninger på landevejen mellem Køge og Roskilde, og P4 København skriver på Twitter, at der er helt spærret mellem Gammel Havdrup og Snoldelev. Politiet kan ikke oplyse yderligere om selve til TV 2 Lorry.

Læs også Biler i frontalt sammenstød: To kørt på hospitalet

Ifølge Beredskabsinfo.dk er Østsjællands Beredskab blevet rekvireret til uheldsstedet, og klokken lidt i 9 meldte politiet ud igen om sagen og skrev på Twitter, at ulykken så alvorlig ud, og at man ville melde ud om episoden igen snarest, når man havde fået et nærmere overblik.

Politiet kan ikke oplyse yderligere om selve episoden, men TV 2 Lorry opdaterer artiklen, når der kommer nyt i sagen.