00:23

1 af 2

Almedins advokat glad for politisk opbakning

Almedin Fejzics advokat, Poul Hauch Fenger, mener, at der er begrundet håb for den 18-årige Almedin Fejzic og hans familie.

Det sker efter Alternativet har kaldt integrationsminister Inger Støjberg, Venstre, i samråd samtidig med, at udlændingestyrelsen har genåbnet sagen:

- Men lige nu er det klart, at de stadig er i Rigspolitiets varetægt og at de formelt set kan udsendes. Så det er en meget, meget, meget vanskelig situation, at familien står i. Men med den politiske opbakning, der nu også er kommet i sagen, så vurderer jeg, at der er begrundet håb, siger Poul Hauch Fenger til TV 2 LORRY.

Integrationsministeriet har dog i dag afvist, at Almedin Fejzic og hans familie kan få lov at blive i Danmark, mens ansøgningen om opholdstilladelse behandles igen.