Ældre skal lære it

Otte nye it-caféer er åbnet på Københavns aktivitets- og plejecentre, det er ikke alle, der er velkomne ved skærmene, man skal være over 65.

Til gengæld er der ingen krav til, hvor meget man kender til it for at være med, underviserne starter med de helt basale ting.

"Der er mange, der aldrig har rørt en computer, og som aldrig troede, at de skulle komme til det, og er lidt bange for det, men vi starter stille og roligt, så alle kan være med," siger underviser Per Tvenstrup.

I dag bliver it-caféen i Aktivitetscentret på Vesterbrogade 121 indviet, se mere til dén historie kl. 19.30 i vores udsendelse.