Foto: Kasper Bruun Vindum Brandt - TV 2 Lorry

"Ad" eller "wauw"? Træer og buske dækket af tykt larvespind

Har du også spottet spindene?

- Det ligner, at landskabet er pakket ind af en stor candyfloss-maskine. 

Langelinie, København  Foto: Kristina Dylong Nilonsson

Naturvejleder Jes Aagards rammer ret præcist, når man skal bekrive det spektakulære naturfænomen, som man kan opleve lige nu: 

Træer og busker er mange steder blevet dækket af et stort hvidt spind fra spindemøllarver. 

Spindet skal beskytte larverne mod at blive spist af fugle, og fænomenet optræder typisk her i slutningen af maj og starten af juni, hvor larverne klækkes. 

Sådan slipper du af med spindene

TV 2 Lorry har på Facebook spurgt jer om billeder og videoer af spindene. Og det er tydeligvis ikke alle, der får associationer til lækker candyfloss, når de ser det:

00:37

Privatvideo 

Luk video

- For nogle år siden havde vi et voldsomt angreb af spindene. For et par uger siden konstaterede jeg de første spind og tænkte, at det er spændende, hvor meget der kommer i år, siger Jes Aagaard, naturvejleder hos Naturstyrelsen i Hovedstaden.

Han peger på Amager Fælled som et af de steder, der ofte rammes hårdt. 

Læs også Musikalsk naturfænomen: Hør sø synge i kulden

Larverne lever af blade, og de "angrebne" træer og buske dør ikke, men mister deres blade.

Hvis du vil redde dit lækre æbletræ i haven, har Jes Aagaard derfor et godt råd mod larverne og deres spind:

- Det er rigtigt svært at ramme dem med gift. Mit bedste råd er at spule træet med en vandslange, så man skyller spindet i stykker. Man kan eventuelt også bruge en kost. Så skal fuglene nok gøre resten af arbejdet.

Valbyparken Foto: Søren Sciera Jensen