85-årige Bente Willadsen debuterer som forfatter

00:33

Bente Willadsen fra Hillerød fik for nylig udgivet både en en krimi og en novellesamling.

85-årige Bente Willadsen fra Hillerød har skrevet siden hun var 10 år. Så godt, at hun fik historier læst op i skolen. 

Nok har hun tænkt på sig selv som forfatter, men hun har aldrig tænkt på at udgive det, hun skrev. 

Men det er aldrig for sent...

- Det var bare sådan en grille, jeg fik. Jeg tænkte; nu sender jeg det ind. Jeg sad med sådan en bog - jeg syntes, den var pæn. Så tænkte jeg; jeg kan da godt prøve at sende noget ind. Så samlede jeg ti noveller og sendte det ind, og så tænkte jeg ikke mere på det, fortæller Bente Willadsen til TV 2 Lorry. 

Læs også BogForum slog rekord igen i år: Stadig masser af læseheste

Novellerne blev godkendt og udkom i oktober på forlaget Mellemgaard.

Og her stopper det ikke. For to måneder senere udkom krimien Lille Martha. Om en ung mor, som findes myrdet, og hvis lille pige er borte.

En fortælling, hvor to kvikke piger, Fie og Grith, bestemmer sig for at finde sammenhængen og morderen uden politiets medvirken.

Det var bare sådan en grille, jeg fik. Jeg tænkte; nu sender jeg det ind.

Bente Willadsen 

- Men det kommer de jo ikke så godt fra, siger Bente Willadsen uden at afsløre mere.

- Den er jo oprindelig skrevet til mine børn og børnebørn som en julegave, fortæller den debuterende forfatter.

Både børn og børnebørn optræder da også i handlingen - alle under andre navne .