50 er evakueret i forbindelse med tagbrand

En kraftig tagbrand raserer en ejendom i Københavns nordvestkvarter. Ifølge brandvæsnet er den under kontrol.

Foto: TV2/Lorry

En voldsom tagbrand raserede torsdag aften en ejendom på Degnestavnen i Københavns nordvestkvarter.

- Branden opstod formentlig i en lejlighed på 4. sal i nummer 27 og bredte sig herfra til taget, siger den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Jens Kristiansen.

På taget bredte ilden sig hen over fire opgange.

- Så vi har evakueret beboerne fra nummer 23,25, 27 og 29 fra deres lejligheder. Det er omkring 50 personer i alt, fortæller Jens Kristiansen.

To beboere er desuden bragt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Branden opstod formentlig i en frituregryde, hvorfra den fik fat i køkkenet overskabe og bredte sig til taget.

Ifølge Københavns Brandvæsen skulle branden være under kontrol, og den breder sig ikke længere hen over taget.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik