Og her bliver de liggende, skriver metroXpress. Vi
har simpelthen ikke tilstrækkelig viden til at udgrave og bevare
dem på en hensigtsmæssig måde.
»Det kan undre en del, at der
ligger så mange oldsager gemt derude, som ikke bliver gravet op,
men det handler om, at vi er sikre på, at arkæologer har nye
og meget bedre metoder om 100 år.
På det tidspunkt vil man
synes, at de teknikker, vi bruger i dag, er amatøragtige,« siger
Henning Matthiesen, der er seniorforsker ved Nationalmuseet, og
forklarer, at det er meget nemt at lave uoprettelige skader på
fund fra fortiden.
»Arkæologi er et fag, hvor man ødelægger
grundmaterialet, hver gang man begynder at grave en specifik
ting ud. På den måde går kilden til grunde, og det bliver
umuligt for fremtidens forskere at gå på opdagelse, selv om de
til den tid har bedre udstyr,« siger Henning Matthiesen til
metroXpress.
Et af de steder, hvor man har måttet lade kostbare
sager fra fortiden ligge, er i Nydam Engemose i Sønderjylland.
Her fandt man op gennem 90'erne over 15.000 genstande fra et
krigsbytte i jernalderen. Selv om mosen gemmer på mange flere
kostbare ting, skabte det store fund en stor arkæologisk pukkel
både økonomisk og tidsmæssigt.
Derfor valgte man at indstille
arbejdet og frede området i 1997. Konserveringen af fundene
ventes først at være færdig i 2012. Det er Kulturarvsstyrelsen,
der har det formelle ansvar, når det gælder bevaring af
fortidsminder.
»Ifølge museumsloven er det overordnede
synspunkt, at så meget som muligt skal blive i jorden. Derfor er
det mere reglen end undtagelsen. Det kan dog ske, at det, der
ligger under jorden, har så stor værdi, at man vælger at frede
området. Så beskyttes det både mod dyrkning og dræning,«
forklarer Anders Fischer, konsulent i kulturarvsstyrelsen, der
også har et stort offentligt arkiv over registrerede
fortidsminder, der stadig ligger i jorden.
