18-årig kvinde er kvæstet i stilladsulykke

Et stillads på en ejendom på Nørrebrogade i København styrter sammen. En person er kommet til skade.

Den centrale færdselsåre Nørrebrogade i København var tirsdag aften afspærret, da et stillads, der var sat op på en ejendom, styrtede sammen.
En 18-årig kvindelig cyklist, der kom kørende forbi ejendommen i samme øjeblik, blev kvæstet ved sammenstyrtningen.
- Kvinden blev kørt til Traumecentret på Rigshospitalet, hvor lægerne har skannet hende og konstateret, at hun har et blåt mærke på hjernen. Det er ikke behandlingskrævende, men de beholder hende natten over, siger vagtchef Jens Kristiansen, Københavns Politi.
En anden kvinde på cykel nåede at springe væk og undgik derved at blive ramt af de nedfaldende stilladsdele.
Stilladset var stillet op ved ejendommen Nørrebrogade 62.
Årsagen til sammenstyrtningen er endnu ukendt. Politiet har orienteret Arbejdstilsynet for at få undersøgt ulykken.
Det kan være vinden, der rev stilladset løs, men politiet har gennemgået stedet og sikret fotografier af alle de steder, hvor stilladset var hæftet til husmuren.
- Så må det være op til eksperternes nærmere undersøgelser at finde ud af, om der har været tale om fejl, siger Jens Kristiansen.
Ved sammenstyrtningen blev stilladsdele spredt over et større stykke af den trafikerede gade.
Straks efter ulykken blev hele strækningen fra Elmegade til Sjællandsgade afspærret, og Københavns Brandvæsen arbejdede sammen med stilladsfirmaet på at rydde området for de spredte stilladsdele.
Oprydningsarbejdet ventes afsluttet midt på aftenen tirsdag, så færdslen atter kan blive normal.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Vedat

playSætter telefoner i stand og forærer dem væk: "Ingen skal mangle det, jeg manglede"

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

Den Sønderjyske By

Omdiskuteret og langvarig boligsag kommer nu for retten

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere