00:38

Foto: TV2/Lorry

1 af 2

15 forslag skal stoppe radikalisering

Samarbejde mellem foreninger og kommune skal forhindre unge i en løbebane, hvor de ender som radikaliserede.

En ny ekspertgruppe nedsat af Københavns kommune kommer nu med 15 forslag til, hvordan man forbygger radikalisering. Et af forslagene går ud på, at kommunen skal inddrage foreninger og klubber i arbejdet.

"Det handler blandt andet om at få en et 360 graders syn på den unge inden han bliver til skade for samfundet," siger en af rapportens bagmænd den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, som er leder af et ekspertpanel der skal hjælpe Københavns Kommune med at forebygge radikalisering.

Ifølge en rapport som ekspertpanelet offentliggjorde i dag, er foreningerne afgørende i det forebyggende arbejde, fordi det ofte er dem, der kender de unge bedst. Ekspertpanelet anbefaler, at der oprettes lokale medborgerforummer, hvor lokale foreningsfolk kan mødes med hinanden og myndighederne. målet er at skabe dialog, vidensdeling og styrke tilliden imellem de forskellige aktører.

"Hvis det står til mig, skal vi finde en model, så vi taler sammen og de unge ikke falder imellem to stole," siger Integrationsborgmester Anna Mee Allersslev (R.)

Tal fra kommunen viser en markant stigning i antallet henvendelser om radikalisering. I løbet af det første halvår af 2015 modtog kommunen 49 såkaldte bekymringshenvendelser, hele sidste år modtog de sammenlagt 60.