100.000 vil sige farvel til s-toget

Motorvejen til Frederikssund kan ende med at blive dyr på flere måder, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag.

En rapport
fra Vejdirektoratet fastslår, at s-togsstrækningen mellem
København og Frederikssund vil miste cirka 100.000 passagerer,
når motorvejen tages i brug.Tallene vækker bekymring på
venstrefløjen, og SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, betegner
regeringens grønne transportplan for halvsort, når det gælder
Frederikssundfingeren.- Frederikssund har jo indtil videre fået
en billøsning i stedet for en kollektiv trafikløsning, siger
hun.Selv om s-togsforbindelsen bliver forbedret i fremtiden,
mener trafikforsker på Aalborg Universitet, Henrik Haarder, at
når først passagerne har forladt toget, kan de ikke lokkes
tilbage.- De kommer ikke tilbage til den kollektive transport
igen. Tørre tal viser, at folk tager bilen hvis de kan, siger
han.