Ti biler er blevet udsat for hærværk i Glostrup, efter tre unge på to knallerter udøvede hærværk med en kølle Foto: David Meier / Privatfoto

1 af 5

Politiet søger vidner: 10 biler smadret i Glostrup

Natten til søndag den 14. august blev 10 biler udsat for hærværk i Glostrup. Nu søger politiet vidner i sagen, der endnu er uopklaret.

Tre personer på to knallerter hærgede på omkring en time ti biler i Glostrups pip-kvarter.

Her blev biler i området omkring Langagervej, Sofielundsvej, Dalvangsvej, Drosselvej og Solsortevej udsat for hærværk i tidsrummet 04-05 natten til søndag den 14. august.

I en pressemeddelelse skriver Københavns Vestegns Politi, at der ifølge vidner var tale om tre personer på to knallerter, som kørte rundt i området og slog på bilerne med en kroketkølle.

Nu efterlyser politiet vidner, der kan oplyse mere om episoden, der ødelagde bilerne i området. Det skyldes, at de kun har et sparsomt signalement på de tre personer, der tilsyneladende stod bag hærværket.

- Vi har ind til videre fået 10 anmeldelser fra bilejere, der enten har fået smadret deres sidespejle, bagruder eller sideruder. Så som udgangspunkt er det i hvert fald 10 biler, som det drejer sig om, siger politikommisær Jørgen Jensen fra Vestegnens Politi til Vestegnen og tilføjer:

- Vi har ét vidne, som ved 4-5 tiden om morgenen ser to knallerter med tre personer komme kørende i området. Den ene har noget, der minder om en kroketkølle i hånden, men det er svært at sige helt sikkert, da det var i skumringen, at vidnet observerede knallerterne. Ellers har vi intet i sagen.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på 114 eller 43861448 angående sagen.