Gudstjenester aflyses mange steder - men ikke i Allerød

Sent onsdag kom en anbefaling om at aflyse julegudstjenesterne. I Allerød afholdes de dog som planlagt.

Mange kirker har valgt at følge opfordringen fra blandt andet landets biskopper om at aflyse årets julegudstjenester.

Men det er ikke tilfældet alle steder. En af dem, der der afholder gudstjenesterne, er Blovstrød Kirke i Allerød i Nordsjælland.

Sognepræst Mathias Harding fortæller, at det skyldes, at der godt kan afholdes gudstjenester under særlige restriktioner.

- Der er indlagt en mulighed for at afholde gudstjenester på maksimalt 30 minutter, hvor deltagerne bærer mundbind.

- Og vi udskifter luften mellem gudstjenesterne med et luftrensningsanlæg, siger han.

Kirkens første julegudstjeneste fandt sted klokken 10. Der er planlagt yderligere syv gudstjenester 24. december.

Blovstrød Kirke i Allerød har valgt at gennemføre en række julegudstjenester på trods af opfordring om at aflyse.
Blovstrød Kirke i Allerød har valgt at gennemføre en række julegudstjenester på trods af opfordring om at aflyse.
Foto: Keld Navntoft - Scanpix Ritzau


Færre kirkegængere end normalt

Det ser dog ud til, at der kommer færre til dem end forventet. Man har skullet tilmelde sig, og der er kommet flere afbud ind, fortæller Mathias Harding.

- Vi har fået rigtig mange afbud. Til vores gudstjenester i eftermiddag har vi omkring ti tilmeldte.

- Vi må se, hvor mange der dukker op, siger han.

Ønsker du at overvære en gudstjeneste, men ikke har lyst til at være fysisk til stede i kirken, så kan du deltage her.

Inden corona kunne der være 110 gæster i kirken til gudstjenester. Men på grund af pladskrav har der måttet være færre under epidemien.

Når der blev sunget, har det måttet være 24 personer. Uden salmesang har grænsen været 48 gæster.

Anbefalingen om at aflyse julegudstjenesterne kom sent onsdag aften fra Provsteforeningen, Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og de danske biskopper.

Det skete, efter at Kirkeministeriet havde udsendt nye anbefalinger for, hvordan der kunne afholdes gudstjenester.

Her lød anbefalingen, at man godt kunne holde gudstjenester på sikker vis, hvis den ikke varede mere end 30 minutter.

Den melding kom dog for sent, mente de kirkeansatte. De opfordrede derfor til ikke at afholde gudstjenester frem til søndag 3. januar.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) bakkede efterfølgende op om anbefalingen på Facebook.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik