Vinder efterlyses: Købte kupon i Kvickly i Allerød

En heldig person har vundet en gevinst på over 2,5 millioner kroner i Eurojackpot, men har endnu ikke meldt sig.

Et eller andet sted går en vinder rundt uden at være klar over, at der venter en gevinst på over 2,5 millioner kroner.

Fredag aften blev ugens Eurojackpot-tal trukket, og selvom der ikke var nogen vinder af førstepræmiepuljen, så er andenpræmien heller ikke at foragte. 

Den lød nemlig på 2.541.948 kr.

Vinderen har købt sin kupon i Kvickly i Allerød, men vedkommende har endnu ikke meldt sig hos Danske Spil. 

- Hvis du mener, at du har vundet gevinsten, så kan du gå ned i en hvilken som helst Danske Spil-forhandler, siger Thea Gade-Rasmussen, kommunikationsrådgiver hos Danske Spil, til BT.

Vinderen kan ikke få den store gevinst udbetalt i butikken, men får udleveret nummeret til Danske Spil, som derefter kan udbetale gevinsten. 

Op til et år

Danske Spil håber, at vinderen snart opdager, at han eller hun har en vinderkupon liggende, men det haster dog ikke med at melde sig. 

Vinderen har nemlig et helt år til at indløse sin gevinst. Hvis ikke det sker, så ryger gevinsten tilbage i den store pengepulje, som alle kan vinde.

Så det er måske en idé at tjekke kuponen: 

Vindertal: 4, 5, 17, 39, 47 

Stjernetal: 3, 4

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik