December måned er skudt i gang, og selvom den kommende tid mest af alt er kendt for sine hyggelige julestunder, er den desværre også kendt som indbrudsmåneden over dem alle.
På Københavns Vestegn er boligindbrud faktisk faldet med 20 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år, men politiet hviller ikke på laurbærrene af den grund.
Hvis den gode udvikling skal fortsætte, skal vi alle fortsætte med at gøre det svært for tyveknægte – særligt her i juletiden
- Der er god grund til glæde, når 440 familier færre end i fjor har undgået den ubehagelige oplevelse, et indbrud i hjemmet er. Men hvis den gode udvikling skal fortsætte, skal vi alle fortsætte med at gøre det svært for tyveknægte – særligt her i juletiden, siger politidirektør Kim Christiansen i en pressemeddelelse.
Derfor lancerer Københavns Vestegns Politi kampagnen Operation Julelys, der skal lære danskerne, hvordan de sikrer deres hjem.
- Lys skræmmer tyven væk, for så kan han ikke arbejde uset, forklarer indbrudsekspert fra Københavns Vestegns Politi Bent Nikolajsen og anbefaler, at man investerer i tænd/sluk-ure, der tænder lys i mørket og får tyven til at vende om igen.
Mød din lokale betjent
De næste par uger vil der rundt omkring i alle Vestegnens kommuner være mulighed for at hilse på det lokale politi og høre mere om Operation Julelys. Tjek din kommunes hjemmeside for at finde tid og sted. Der vil være masser af råd og vejledning at hente, men Københavns Vestegns Politi giver allerede her en række tips med på vejen, hvis du skal forlade dit hus sikkert:
Tips og tricks