Gammelt Facebook-opslag plager igen Riget

Et opslag om tøjindsamling til hjemløse, der igen florerer på Facebook, er helt overflødigt.

Det er med Facebook, som det er med årstiderne og planterne. Fra tid til anden får gamle opslag en ny opblomstring. Men ofte er opslagene håbløst forældede og slet ikke gyldige længere.

Sådan et opslag har i de sidste par år ramt Rigshospitalet, når vinteren tager sin begyndelse. Opslaget beder folk om at levere tøj til hospitalets hjemløse patienter, og mange har tidligere delt det hjertevarme budskab. Problemet er bare, at der ikke er brug for tøjet.

Nu spreder opslaget sig endnu en gang.

- Rigshospitalet modtager ikke tøjdonationer og indsamler heller ikke tøj, siger  Henrik Grønborg, der er klinikchef i Traumecentret på Rigshospitalet.

Ingen problemer endnu

Heldigvis pointerer han, at det gamle opslag på Facebook er ikke noget, de mærker til, og at der ikke kommer ikke tøjdonationer ind på den baggrund.

Og når der en sjælden gang er behov for tøj til en patient, så klarer hospitalet sig.

- Vi har et fint samarbejde med en større dansk tøjindsamler, der sørger for at vi har lidt på lager, hvis patienter en sjælden gang skulle have behov for rent og varmt tøj, siger Henrik Grønborg.

Facebook-opslaget er flere år gammelt, og der er IKKE brug for tøj, understreger Rigshospitalet.
Facebook-opslaget er flere år gammelt, og der er IKKE brug for tøj, understreger Rigshospitalet.

Tøjet strømmede ind

Men hvor Henrik Grønborg siger, at hospitalet i øjeblikket ikke har problemer med at modtage tøj, de ikke ønsker at modtage - så var situationen en anden sidste år. Da strømmede tøjet ind, og sygehuset måtte sende det videre, fordi de ikke selv kunne håndtere så store mænger.

Rigshospitalet har også selv forsøgt sig med Facebook-opslag, der skal dæmme op for den uønskede tøjindsamling - men altså uden held, for det gamle opslag tager i disse dage endnu en tur i møllen på de sociale medier.

Opslaget blev i sin tid skrevet af en medarbejder fra Rigshospitalet, som bragte det på sin private Facebook-side, og hun havde ikke forudset de mange delinger - som altså fortsætter her ved indgangen til endnu en vinter.

Så hvis du har brugt tøj, du gerne vil af med, så er der masser af organisationer, der gerne vil have det - men du skal ikke aflevere det på Rigshospitalet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik