Oversigt

Seneste nyt

Sjællandsk stork formentlig død i Afrika

Den danske stork Holm, der er opvokset i storkereden i Gundsølille ved Roskilde, er formentlig død.

Det skriver storkene.dk

Det formodes, at storken er død i Kenya, hvor den har overvintret i år. 

Storken Holm er en af de mange danske storke, der er blevet udstyret med en GPS-sender. Det er dennes signal, der den 16. marts viste, at storken ikke længere var i bevægelse. 

- Det betyder som oftest, at fuglen er omkommet, eller at senderen er røget af. Det er dog uhyre sjældent, at en stork mister sin GPS sender, og dermed er det 99procent sikkert, at storken er død, siger Lisa Mäkelburg fra Storkene.dk.