I midten af 1900-tallet opstod der en lille by af psykiske syge uden for Roskilde bycentrum.
Det psykiatriske hospital Sct. Hans Hospital var engang sin egen selvforsynende by, hvor både køkkenhaver, kirke og kiosk hørte til stedet.
Hospitalet stammer helt tilbage fra 1500-tallet, men det var først i 1816, at de første dele af de bygninger, der stadig eksisterer i dag, blev opført af Københavns Kommune.
Og tilbage i 1800-tallet var behandling af psykisk sygdom en hel anden end i dag.
Sult, tørst, tvangstrøjer og styrtebade blev blandt andet brugt som en form for afstraffelse. Man udsatte også patienterne for pludselige og voldsomme overraskelser i håb om at standse deres sindssygdom.
Fra starten hørte Sct. Hans Hospital til Købehavns Kommune, og det gør det faktisk stadig, selvom det ligger naturskønt tæt på Roskilde Fjord og i Roskilde Kommune.
Det skyldes hospitalets særlige historie.
Københavns kommune rykkede det psykiatriske hospital ud af København i starten af 1800-tallet, fordi man mente, at det ville gavne de psykisk syge patienter at være omringet af natur, og også for at mindske uro i de københavnske gader.
Egne grøntsager og bageri
Hospitalet var størst omkring Anden Verdenskrig. Faktisk voksede hospitalet sig så stort, at det på et tidspunkt husede omkring 2500 patienter, og næsten lige så mange ansatte.
En stor del af personalet boede også på hospitalets område - nærmest side om side med patienterne.
Det fortæller museumskonsulent på Museum Sct. Hans, Anne Dorthe Suderbo.
- Det var Roskildes største arbejdsplads. Rigtig mange fra Roskilde var ansat på hospitalet, og rigtig mange i dag kender folk, der har haft en berøring med hospitalet, siger Anne Dorthe Suderbo.
(Se hele videoen om Sct. Hans Hospital herunder. Artiklen fortsætter under videoen.)
Men det var ikke blot indbyggertallet, der gjorde, at Sct. Hans Hospital fungerede som en by. Hospitalet havde mange af de funktioner, der danner enhver anden lille by.
- Man havde egne køkkener, et bageri og et stort gartneri med grøntsager, kålhave og æbletræer. Man var selvforsynende med mange grøntsager, fortæller Anne Dorthe Suderbo.
Håndværksgrupper som tømrer, snedkere og smede havde værksteder på stedet, og man havde et kæmpe vaskeri og eget elektricitetsværk.
Og hvis man manglede cigaretter eller en ny tandbørste, kunne man gå hen til den lille kiosk og købe fornødenheder.
Patienterne hjalp til
Patienterne på hospitalet har gennem tiden også været med til at drive ”byen”, hvis de har været raske nok.
Som en form for beskæftigelsesterapi har kvinder været i køkkenet og i gartneriet. Ligesom de hjalp til i vaskeriet og i systuerne, som også var på hospitalet. Mændene hjalp blandt andet til med at hugge brænde på brændepladsen.
- Der var mulighed for, at man kunne være aktiv. Det var terapi for patienter, men samtidig et væsentligt og vigtigt supplement til hospitalsdriften, siger Anne Dorthe Suderbo.
Hospitalet havde egen kirke, kapel og kirkegård, og på kirkegården endte mange at patienterne deres dage.
Psykisk sygdom var forbundet med stor stigma, så der var mange, der ikke havde kontakt til deres familie. Derfor var det mest naturligt for dem at blive begravet ved hospitalet.
- Der var mange patienter, der var indlagt i store dele af deres liv og døde af alderdom på hospitalet. Mange af de bosiddende overlæger er også blevet begravet der. De har været dedikerede og dybt engagerede i deres arbejde, siger Anne Dorthe Suderbo.
(Artiklen fortsætter under serieboksen.)
Rig kvinde fik bygget sin egen villa på hospitalsgrunden
Selvom alle patienterne var på hospitalet, fordi de havde psykiske lidelser, så var alle ikke lige.
Hospitalet var nemlig delt op i tre klasser. Man kaldte det "første, anden og tredje pleje."
I tredje forplejningsklasse var indlæggelsen gratis for patienten. Her betalte kommunen. I anden pleje bidrog man til sin indlæggelse, og første pleje var også selvbetalt, men for velhavende borgere. Det havde blandt andet betydning for, hvad man fik at spise, forklarer Anne Dorthe Suderbo.
- Lægerne spiste som patienter på første forplejningsklasse pleje. Her var maden bedre end på de to øvrige forplejningsklasser. Og her betalte patienterne også for opholdet på hospitalet, siger hun.
Og i specielle tilfælde var "første pleje" faktisk lig med pleje af allerhøjeste luksusniveau. To af de patienter, der var på første pleje, fik opført store villaer på hospitalsgrunden.
Det var deres familier, der stod for finansieringen, og villaerne fik også navne. Det ene hed Villa d’Este, det andet hed Heymanns Hus.
Begge huse var dog bygget under den forudsætning, at hospitalet skulle overtage bygningerne når patienterne døde.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Havde egne tjenere
Husene blev bygget i starten af 1900-tallet. Villa d’Este blev bygget til en rig og adelig psykisk syg kvinde.
- Det er en kæmpe villa med atypisk arkitektur, og hun havde egen tjenestestab, fortæller Anne Dorthe Suderbo.
Der går historier om, at kvinden jævnligt inviterede overlægen til middag i sit hus, der havde omkring 14-15 værelser.
- Hun var paranoid. Der går fortællinger om, at hun var bekymret for, at maden var forgiftet til de middage, hun holdt. Så hun byttede tallerknerne rundt. Overlægen var med på den, fortæller Anne Dorthe Suderbo.
Snart kan du bo på det gamle hospital
Behandlingen af psykisk sygdom har ændret sig markant over tid, og det store hospital er også blevet markant forandret.
Blandt andet bliver en del af det gamle hospital snart mange menneskers nye hjem.
Siden 1999 har meget af hospitalet været fredet eller haft status som bevaringsværdige. Det gælder både nogle af naturområderne og de historiske bygninger.
Og i dag er grunden delt op i Sct. Hans Øst og Sct. Hans Vest.
Sct. Hans Øst er stadig et psykiatrisk hospital, som er ejet af Københavns Kommune. Det er dog udelukkende retspsykiatri og dobbeltdiagnoser, som hospitalet arbejder med i dag.
Roskilde Kommune overtog i 2022 Sct. Hans Vest fra Københavns Kommune. Vesthospitalet skal blive et nyt bykvarter i fremtiden.
Den nye bydel skal bestå af omkring 350-400 boliger, både private, almene og bofællesskaber, det fortæller Søren Ganer, der er projektleder for Sct. Hans.
Ud over det er planen, at bydelen skal rumme blandt andet erhverv, kultur og arbejdspladser, der er med til at skabe byliv i området. Den største del af de gamle bygninger bliver bevaret og omdannet.
- Nogle af bygningerne er fredede, og nogle er bevaringsværdige. Vi genbruger og omdanner så meget af den eksisterende bygningsmasse, vi kan. Der skal i virkeligheden ikke bygges så meget nyt. Langt størstedelen skal omdannes, siger Søren Ganer.
Projektet er det største byudviklingsprojekt, der er i kommunen de kommende år, og Søren Ganer fortæller, at man forventer at de første beboere flytter ind omkring slutningen af 2025 eller starten af 2026.
Synes du også, at gamle tidslommer er fascinerende?
Så vil du sandsynligvis også kunne lide serien "Havnens Hemmeligheder", hvor TV 2 Kosmopol udforsker de skjulte - og ofte underjordiske - tidslommer i Københavns Havn.
Se serien på linket her. Du kan også gå på opdagelse i de spændende artikler herunder:
