I storhedstiden klappede ikonisk bro op og i nærmest konstant

Se billederne: Kom med ind i bropillen, mens broen åbnes.

Artiklen er oprindeligt udgivet i april  2023, men vi synes stadig, at den er læsværdig, derfor har vi genudgivet den. God fornøjelse.

De fleste har nok prøvet at køre over den, men de færreste har stået inde i selve den ikoniske Knippelsbro fra 1937. Og slet ikke mens den åbner, og vægge og tag pludselig forsvinder rundt om én.

Det fik vi lov til, og ikke alene blev vi overraskede over, hvor meget plads der faktisk er inde i de to bropiller; vi blev også overraskede over, hvor flot broen er nedefra. Faktisk ligner konstruktionen næsten et lille Eiffeltårn med alle de mange nitter i den store buede jernkonstruktion.

Det er store kræfter, der er på spil, når Knippelsbro åbnes - man skal ikke få fingrene i klemme.
Det er store kræfter, der er på spil, når Knippelsbro åbnes - man skal ikke få fingrene i klemme.
Foto: Amalie Vixø Drøscher/TV2 Kosmopol
Havnens Hemmeligheder Ikonbillede
Serie

Havnens hemmeligheder

Gammelt bliver revet ned og nyt bygget op overalt i Københavns Havn. Men Casper Dalgård går sammen med sin trofaste fotograf Amalie Vixø på jagt efter de tidslommer, der stadig findes rundt omkring. Steder, der både rummer fascinerende  oplevelser, og som samtidig fortæller hver sit glorværdige kapitel i hovedstadens historie.

 Se serien her

I dag går broen ikke op nær så mange gange som for 80 år siden, hvor Københavns Havn var en industrihavn fyldt med skibe, og broen åbnede 15.000 gange om året.

Faktisk åbnes broen nu kun cirka 180 gange om året, og en stor del af disse er den ugentlige service-åbning, som gennemføres af vedligeholdelsesmæssige hensyn. 

Knippelsbro ser imponerende ud, når man står nede i den ene bropille, og broen pludselig åbner sig over ens hoved.
Knippelsbro ser imponerende ud, når man står nede i den ene bropille, og broen pludselig åbner sig over ens hoved.
Foto: Amalie Vixø Drøscher/TV2 Kosmopol

Alligevel har broen stadig stor betydning. Dens ikoniske tårne er fredet, og netop funktionen som vartegn for havnen og hovedstaden er vigtig, fortæller Stefanie Høy Brink, Museumsinspektør, Københavns Museum.

- Dybest set kunne man bare lave en overgang og en vej, men det gør man ikke, man gør jo noget ud af den. Om det så er arkitekter eller kunstnere, der får lov til at lave deres version af en bro. Og derfor bliver de jo også pejlemærker i byen, siger hun.

Det er svært at se de store jernkonstruktioner, hvis man ikke sejler under broen.
Det er svært at se de store jernkonstruktioner, hvis man ikke sejler under broen.
Foto: Amalie Vixø Drøscher/TV2 Kosmopol

Den nuværende Knippelsbro er den femte i rækken af broer på netop dette sted. Den første blev bygget i 1618. Dengang blev den dog kaldt for ”Den store Amagerbro”.

Vi får også lov at tage et kig inde i et af de to ikoniske tårne på broen. Herfra styres åbningerne af broen.
Vi får også lov at tage et kig inde i et af de to ikoniske tårne på broen. Herfra styres åbningerne af broen.
Foto: Amalie Vixø Drøscher/TV2 Kosmopol
De to tårne på Knippelsbro er både fredet og ikoniske.
De to tårne på Knippelsbro er både fredet og ikoniske.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix & Louise Heine Cassens /TV 2 Kosmopol

Kender du til en tidslomme i TV 2 Kosmopols sendeområde?

Kender du også et sted, hvor tiden har stået stille i årtier? Et sted her i TV 2 Kosmopols sendeområde. Et sted, hvor det kan være svært at få adgang, eller som måske er så godt gemt, at forbipasserende aldrig ville finde det?  Så giv os et tip på mailadressen cada@tv2kosmopol.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik