Trine Trøstrup Darré fra Valby måtte i sidste uge lave et opslag på Facebook, hvor hun opfordrede forældre til at tale med deres børn.
Hun har nemlig flere gange oplevet, at især unge opholder sig på jernbaneskinnerne, der løber lige bag hendes hus. Via en lille åbning ind til banelegemet, har personer - formentlig børn - haft adgang til sporene.
Nu reagerer en lokomotivfører på episoderne, Trine Trøstrup Darré taler om.
Det handler om at stille sig så tæt på sporet som muligt, hvis ikke på sporet, og så først flytte sig i sidste øjeblik
Nick Barnes har de seneste syv år kørt DSB's tog, og ifølge ham har de unge mennesker sandsynligvis gang i en helt særlig trend.
- De stiller sig ud og leger 'kylling'. Det handler om at stille sig så tæt på sporet som muligt, hvis ikke på sporet, og så først flytte sig i sidste øjeblik, så toget er så tæt på at ramme som overhovedet muligt, fortæller han til TV 2 Kosmopol og tilføjer:
- Det er livsfarligt, også selv om man ikke kan se et tog. Lige så snart, toget når en hastighed på 50 eller 60 kilometer i timen, er det svært at vurdere, hvor hurtigt det kører. Og på strækningen i Valby kan et gennemkørende tog komme helt op på 140 kilometer i timen.
Kort tid til at komme væk
Nick Barnes fortæller, at togene kommer fra et sving, når de kører forbi nødudgangen bag Trine Trøstrup Darrés hus, og at man derfor først kan se toget, når det er 250 meter væk.
Hvis det samtidig kommer kørende med en hastighed på 140 kilometer i timen, har man altså lige godt fem sekunder til at flytte sig fra sporet.
- Man er heldig, hvis man kommer hjem med et mistet ben - i værste fald kommer man slet ikke hjem, siger Nick Barnes.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Og for Nick Barnes er det, at de unge mennesker udsætter sig selv for fare én ting - en anden er de konsekvenser, det kan give lokomotivførerne, der er tæt på at køre nogen ihjel.
- Først bliver man utroligt forskrækket. Vores værste frygt er jo at køre nogen ned. Og den værste konsekvens er, at vi ikke kan fortsætte vores arbejde eller går hjem med PTSD, siger han.
Efter den seneste oplevelse sov jeg nærmest ikke i fem dage, fordi jeg blev ved med at genopleve episoden
Nick Barnes har selv været tæt på at ramme personer på skinnerne.
- Efter den seneste oplevelse sov jeg nærmest ikke i fem dage, fordi jeg blev ved med at genopleve episoden. Det var så tæt på, at jeg ramte, men personen gik heldigvis væk igen, da jeg havde standset toget, siger han.
Lokomotivføreren skal ikke tænke mere end en uge tilbage for at komme i tanke om et eksempel, hvor en kollega så unge mennesker på det omtalte sted i Valby.
- Han kom rundt i kurven og så de unge mennesker, der stod inde langs hegnet alt for tæt på sporene. Han brugte hornet og gjorde alt, hvad han kunne. Hvis én af de unge var snublet, havde han ikke haft en chance for at nå at stoppe, fortæller han.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Spørg Os - Formular
_
Ifølge Nick Barnes bidrager legene også kun til bekymring, når lokomotivførerne er på arbejde.
- Vi ved jo heller ikke, når vi kommer kørende, om der står nogen rundt om svinget. Hvis der er nogen, ved vi ikke, om de vil tage livet af sig eller om de flytter sig, siger han.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Der er flere grunde til, at Nick Barnes vil sætte fokus på problemet.
- Jeg tror ikke, de kender konsekvenserne. Og jeg tror ikke, de forstår, hvor farligt det er. Ofte virker de ret ligeglade og siger, at jeg skal slappe af, fordi der ikke skete noget. Men jeg har andre oplevelser på kontoen, og måske er det den sidste oplevelse, der får bægeret til at flyde over, siger han.
Hans budskab er derfor klart og tydeligt:
- Lad være med at gå over sporet. Lad være med at lege på sporet. Jernbanen er ikke en legeplads.
