Der bliver nemlig rig mulighed for nattefrost, advarer DMI's vagthavende meteorolog mandag morgen, Klaus Larsen.
- Der falder lidt regn her i løbet af ugen, og det kan betyde, at der, hvor der er frost, kan blive det, vi kalder frysende våde vejbaner, eller måske lidt rim på vejene.
- Så i morgentimerne skal man nok være agtpågivende flere steder i landet. Man skal sætte farten lidt ned, for der kan godt være glat de fleste morgener, siger Klaus Larsen.
Og generelt ser det kolde forårsvejr ud til at fortsætte. Temperaturen regnes således med mestendels at holde sig under ti grader, indtil de fleste går på weekend.