Oversigt

Seneste nyt

April slår vejrrekord: Vådeste nogensinde

Det har været den vådeste april i Danmark i mindst 150 år. Fredag eftermiddag er en 88 år gammel nedbørsrekord blevet slået.

Det oplyser Mikael Scharling, der er klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Den danske april har fredag eftermiddag klokken 15.00 indtil videre budt på 98,7 millimeter regn. Det er 0,7 millimeter mere end rekorden fra 1938 på 98 millimeter.

Ifølge Mikael Scharling er det den våde begyndelse på april måned, der satte startskuddet for nedbørsrekorden.

Halvdelen af månedens nedbør er nemlig faldet i de første fem dage i april, siger han.

- Måneden startede rigtig vådt. I de første fem døgn faldt 53 millimeter regn, så på den måde er rekorden ikke overraskende.

April er normalt en af årets tørreste måneder.