Oversigt

Seneste nyt

Skib krænger ind mod kajen

Fragtskibet 'Rix Munte', som tirsdag brød i brand på Køge Havn, ligger nu krænget ind mod kajen.

Det fortæller TV 2s reporter Verner Joost, som befinder sig på stedet.

- Skibet hælder ind mod kajkanten og man kan se, at der ligger et mindre bjerg af sort skrot bestående af plat og metal, som det har taget mere end 14 timer at få slukket, fortæller Verner Joost.

Ifølge hjemmesiden Vesselfinder sejler skibet under portugisisk flag. Det anduvede Køge Havn natten til tirsdag.

Havnedirektør Thomas Kampmann siger til Sjællandske Nyheder, at der umiddelbart ikke er sket personskade som følge af branden.