Oversigt

Seneste nyt

Politi advarer byggemarkeder efter bedrageriforsøg

En mand ringede tirsdag til et byggefirma i Køge for at bestille ruller med pap til en samlet værdi af 39.000 kroner.

Manden oplyste sit navn og udgav sig for at være fra et lokalt tømrerfirma i det, Midt- og Vestsjællands Politi i deres seneste døgnrapport kalder et forsøg på bedrageri. 

Pappet skulle hentes af et kurerfirma. 

Byggefirmaet undrede sig dog så meget over bestillingen, at de kontaktede tømrerfirmaet. 

Her lød det, at de ikke kendte til medarbejderen med det angivne navn. 

Politiet opfordrer nu andre byggemarkeder til at være opmærksomme på, om de udsættes for lignende forsøg på bedrageri.