Oversigt

Seneste nyt

Musikfestival præsenterer seks nye navne

Den københavnske musikfestival Syd for Solen har torsdag løftet sløret for seks nye kunstnere, der skal spille på festivalen til sommer.

De nye navne på plakaten er Charlotte Day Wilson, Ilma, JOSVA, Mona Moroni, Arc De Soleil og The Raveonettes, fortæller festivalen i en pressemeddelelse.

Samtidig oplyses det, at programmet nu er helt offentliggjort.

Det er tredje gang, at Syd for Solen bliver afholdt. Hidtil har den haft til huse i Søndermarken, men i år har den fundet nyt hjem i Valbyparken. Festivalen løber over tre dage den 8., 9. og 10. august.