Oversigt

Seneste nyt

Chatbeskeder skal bevise konflikt mellem bander inden overfald

Flere chatbeskeder blev ifølge anklagemyndigheden sendt mellem rockergrupperne Comanches og Hells Angels, et par måneder før en 20-årig mand blev overfaldet i en hashbod på Christiania i april 2023.

Beskederne er bevis på, at der har været en konflikt mellem de to bandegrupperinger, lyder det fra anklagerne tirsdag ved Københavns Byret.

Her er 20 mænd fra rockergruppen Comanches tiltalt for at have begået brutal vold mod en medarbejder i hashboden "Bedst og Billigst", som ifølge politiet blev styret af Hells Angels.

Anklagerne i sagen kræver de tiltalte dømt efter bandeparagraffen, der kan give dobbelt straf.

For volden kunne ifølge dem indlede en konflikt med Hells Angels og/eller var led i en konflikt, som allerede var i gang, har de tidligere sagt.